Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
hjerte og en haard aand som vover at si og forutsi sit
folks død en Casandra, Demosthenes eller Machiavelli.
Péguy tror ikke paa døden, han tror paa livet og den
evige opstandelse. Maurras kjender døden og historiens
haarde dom over et folk som ikke kan eller vil hævde sig.
Hans stemme har den heftige appel der paa én gang er en
troshandling og virker som en clairvoyants skrik. Péguy vil
ikke kjende døden. Det gjælder at frelse. Han blir den store,
lyriske stemme i det moderne Frankrike. Han finder sit fædre
land sykt og saaret, han søker at gjengi det mot og sundhet
gjennem kjærlighet, tro og haab, og han avviser al mistro.
Maurras blev den tragiske viljes stemme. Han visste at al
uorden endte i forødelse, at uorden og destruktion er samme
sak, og tilslut vilde det hele ende med selve Frankrikes øde
læggelse. Og likeoverfor den syke der frygtet doktorens kniv,
pekte han paa frelsen: orden, disciplin, autoritet i kirke og
stat. Den ene kjæmpet for den klassiske kirke, den anden
for det klassiske gudsbillede.
Ungdommens store lærerskikkelse i arbeidet for den reli
giøse gjenreisning var Alphonsc Gratry, oprindelig ingeniør
og officer, senere prest og munk. Filosofien var for ham som
platoniker samtidig intellektuel forskning og moralsk disciplin.
Han hævdet den intellektuelle mandighet. «Det skal fremfor
alt mot til at tænke klart og dømme frit av tidsvrøvlet. Man
maa holde sig borte fra det individualistiske og dandyagtige,
ti den som vil filosofere rigtig, maa føre et helt og sundt
liv.» Fra denne aposlelaand, som man har sagt hadde en
mands forstand, en kvindes hjerte og et barns natur ut
viklet sig den sterke bevægelse som gik under navnet
«Sillon», plogfure, og hvis ledende personlighet var Mark
Sangnier. Ogsaa Sangnier var oprindelig ingeniør og officer.
Det blev en utpræget demokratisk bevægelse han reiste,
en slags fransk frelsesarme med sterk følelsesbeloning. For
samlingslokalen kaldtes «krypter», og det gjaldt at trænge
sig ned i «sjælelelivets katakomber» hvor troen vokste i det
stille. Sangnier følte sig som en kristelig demagog der hvervet
sjæle, og det gjaldt at vinde demokratiet for Kristus. Og
man gik videre. Det gjaldt at skape en storstilet kristelig
demokratisk politik. Det blev en vældig propaganda med en
«ung garde» som agiterte, og som delte ut skrifter i hjem og
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
