Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romain Rolland: Det unge Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Romain Rolland.
Chauri-chauras forbrydelser avspeiler en stund i en døds
kamp. Men han reiser sig igjen. Han fratrær ikke. Han
vet godt at han ikke kan det. Skibet, som holder paa at kantre,
kan ikke undvære ham. Han er lodsen. Han maa bli paa
sin post. Han maa vedbli at vaage. Det er ikke bare Indien
hans farlige eksperimentering gjælder, det er alle menneske
racer. Han har et meget smukt ordsprog, som han har
hentet fra en gammel ukjendt rishi :
«Yatthaa pindhé thatthaa brahmandé.»
(Som det er med en lerkule, er det med hele universet»).
Han eksperimenterer med lerkulen. Og han har visselig
ingen illusjoner om utstrækningen av sin magt! Men gjør,
hvad han bør.
Og han rækker haanden ut mot verden for at hjælpe
den. Mot engelskmændene, mot de kristne, ja mot sine fien
der. Fiender? Dem har han ingen av. Til «hver engelsk
mand som bor i Indien», skriver han: «Kjære ven». Han
appellerer til europæerne. Han korresponderer venlig med
kristne. Han kjæmper ikke mot dem. Han arbeider for dem,
ja endog for kristendommen, som Europa forraader.
Jeg har forsøkt at kaste lys over arten av den kamp,
som utkjæmpes og over indsatsens natur. Denne «praktiske
idealist» har den, hos lidenskabelig troende sjeldne, gave at
kunne læse andres tanker. Han er begavet med den poly
psykologiske evne at kunne tale til enhver i hans eget sprog
og, takket være en rigtig forstaaelse av de forskjellige naturer,
bare appellere til deres bedre egenskaper indenfor grænsen
av de evner til opfattelse og handling, som er tilstaat hver
skabning. Dette forklarer, at denne mand, som i sit hjerte
omfavner hele menneskeheten, til sikherne taler patriotens sprog
og anbefaler dem, som vil gripe til vaaben, at benytte dem
for sit land. Som han skriver til Tagore, arbeider han for
at omforme betydningen av de gamle ord nationalisme og
patriotisme ved at utvide dem.
Han forsøker heller ikke engang at realisere den ab
solute eller fuldkomne ikke-magtanvendelse, som han per
sonlig tror paa. Han indskrænker sig til ikke-magtanven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
