Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Slegtstradition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 - Samtiden. 1925.
Slegtstradition.
tens mænd var skibshøvedsmænd, admiraler (og i det 18de
aarhundrede) officerer. Dernæst er det officersslegten Griin
wald, som senere har kaldt sig Grønvold og som kom til
Norge i slutten av det 17de aarhundrede. Den mener seiv
at være av gammel baltisk adel, og dens norske stamfar var
gift med en kvinde av Orning-slegten.
Miliøet er saaledes militært-adelig og, trods slegtens
oprindelig fremmede avstämning, forbausende rent norsk :
navnlig er den manglende forbindelse med dansk adel paa
faldende.
Traditionens bærere har været slegtens kvinder, og det
kvindelige præger i mangt og meget dens indhold. Den in
teresserer sig saaledes meget for personernes ydre og likesaa
meget for deres amoureuse affærer; seiv om den smukke
kornet om hvem det heter at «besser end mit Qvinds han
mit de fuulde Bægre sich befreundigtz», kjender den godt
til «ganterier» og liebesgeschichten. Et godt og sikkert tegn
paa egtheten av traditionen er forresten den overordentlige
frimodighet hvormed alle disse elskovshistorier er be
handlet.
Forfatteren kjender tolv fortællende kvinder bakover i
slegten ; men av dem er der igjen en tre-fire stykker som
ser ut til at være de vigtigste. Forfatterens hovedkilde er
fasteren «Tante Lise» (1797—1879); hun har igien hørt be
retninger av sin faster «Tante Rosing» (1763—1839), og denne
igien av sin farmor, den ovenfor nævnte Justine Cathrine
von Reichwein (1688—1784). Fru von Reichweins svigermor
Else Elisabeth Orning (1655—1720) har som kilder hat sin
mor, den store fortællerske Fru Siselle Juel (1620—1707),
som nedstammet i fjerde led fra Fru Inger til Østraat, og
sin farmor, Fru Karen Andersdatter Mouatt (1592—1679)
som var i slegt baade med jarlen av Bothwell og med hans
norske hustru «Skottefruen», Anne Rustung.
Den tradition som gaar bakenfor Fru Karens egen tid
er, som ventelig kan være, ikke meget rik, men mangler
dog ikke karakteristiske træk. Saaledes har Fru Karen be
rettet, efter hvad hun har hørt av sin mands søster Lisbeth
Ottesdatter Orning, Johan Galtungs «hvilken dog ligervis
en surpotte at være eraktedes» at hendes sværfar Otte
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
