Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863. 13
efter sin egen samtidige beretning by all means netop ikke
vil have sagt i den første samtale.
Særdeles interessant er det herved at bemærke, at dette
indirekte, der optræder som en mulighed i betragtningens
første led, i den sidste sejrrige udgang aldeles er glemt. Det
er blot blevet staaende som et rudiment af et standpunkt, ud
fra hvilket forfatteren fra først af har tænkt sig, at de
modstridende beretninger i nødsfald maatte kunne forenes. Men
under den videre udvikling kommer det til at ligge
forfatteren overmaade nær af tro, at Paget tilsidst har talt direkte
og aabent; saa behøves det indirekte ikke mere. Naar
Hvit-feldt har en svensk kilde, der siger, at kong Albrecht og de
andre fanger fra slaget ved Asie fremstilledes for dronning
Margrete i Lødøse, og en tysk, der siger, at det var i Bahus,
forener han dem ved at skrive, at fangerne førtes gennem
Lødøse til Bahus, hvor dronningen var. Efter ganske
samme recept forener ogsaa prof. Friis de modstridende
kilder.
Det er imidlertid modstriden i tidsangivelserne for
samtalerne, som er den afgørende hindring for ethvert forsøg paa
at forene de to beretninger.
David henlægger den første samtale til onsdag morgen;
Paget angiver tirsdag morgen som tidspunktet derfor. Denne
betydelige vanskelighed kommer prof. Friis udover ved
ganske simpelt at acceptere Pagets tidsangivelse og helt skyde
Davids tilside. Han begynder altsaa med aldeles at
undertrykke den ene beretning; men da hans maal dog er at vise
deres overensstemmelse, søger han at knytte Pagets
tidsangivelse sammen med Davids beretning ved en antagelse om,
at den samtale mellem kongen og David, som Paget hentyder
til som havende fundet sted aftenen før, er den, som ogsaa
David har refereret, og som endte med, at kongen rakte ham
sin hand og sagde »De vil ikke bryde staven over mig, ifald
jeg underskriver». Det er af disse kongens ord og af Davids
følgende bemærkning om, at kongen underskrev næste dag,
aldeles klart, at denne samtale maa have fundet sted
tirsdag aften, som jeg ogsaa har paavist i min tidligere afhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
