Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Erik Årup.
ling1. Men der er, som prof. Friis allerede har bemærket
ved udgivelsen af Davids optegnelser i 1914 2, her en
uklarhed i Davids tidsangivelse, idet der af hans forudgaaende
bemærkninger kunde synes at være en svag mulighed for, at
denne samtale fandt sted mandag aften. Prof. Friis, der har
sat sig til maal at forene de to beretninger, er tvungen til at
gribe denne svage mulighed: denne samtale har fundet sted
mandag aften.
Men dette halmstraa fører ham rigtignok ud i frygtelige
konsekvenser. For det første maa han ganske aabent stryge
de følgende sætninger hos David, der viser, at tidspunktet
var tirsdag aften. Det gør han virkelig med koldt blod; man
høre hans egne ord: »de to nævnte sætninger forvirrer den
kronologiske orden i Davids beretning om samtalerne med
kongen og Paget; ser man bort fra dem 3, er den kronologiske
orden fuldstændig og korrekt». Ja, det er naturligvis klart,
dær har prof. Friis genfundet det gamle probate middel for
historikeren til at skaffe overensstemmelse tilveje mellem to
modstridende beretninger: han skäl blot se bort fra alle de
sætninger i den ene beretning, der strider mod den anden,
saa skäl det nok gaa.
Men dernæst tvinger denne antagelse ham videre til at
maatte hævde, at altsaa havde kong Christian 9. allerede
mandag aften besluttet sig til at underskrive novemberforfatningen.
Endogsaa denne konsekvens af sit standpunkt tager prof.
Friis uden at blinke: »for det første er Davids indtryk
mandag aften, at kong Christian allerede da, før der for ham
forelaa nogetsomhelst om Englands stilling, havde taget sit
standpunkt, sandsynligvis helt rigtigt. Kongen maa paa dette
tidspunkt ved sine søndags og mandags forhandlinger med
Hall og med statsraadet . . . være kommet til det resultat,
at der ingen mulighed var for at nægte at underskrive»4.
Men denne antagelse er jo aldeles umulig efter ait, hvad vi
1 Scandia I, 134—135, 140.
2 Dansk hist. Tskr. 8 R. V, 52, anm. 1 og 3.
3 Udhævet af mig. Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 150—151.
* Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 185-186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
