Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
15
ved om endnu tirsdagens begivenheder. For blot at nævne
en eneste ting: hvorfor i alverden gav kong Christian da
ikke Københavns magistrat og borgerrepræsentation, da de
næste dag kørte op i 22 kareter til det gule palæ for i
efterligning af 1848 at bede kongen om at underskrive, dem et
svar af samme art som Frederik 7.s: hvad De anmoder om,
mine herrer, har jeg allerede besluttet. Hvilken folkejubel
vilde muligvis ikke da ogsaa have ombølget Christian 9.
Men derom var der ikke tale l.
Min kollega prof. Fabricius tillod sig i en omtale af
min afhandling Hall og David den almindelige bemærkning
om mig: »historikeren maa have forsøgt at indleve sig i hele
den tid, indenfor hvilken han behandler et enkelt punkt.
Der maa i hans sjæl være bundfældet et vist almindeligt
indtryk, hvortil det enkelte resultat ikke maa staa i
modsætning». Denne bemærkning gentager prof. Friis helt
begejstret i tilknytning til en egen bemærkning om mit
mangelfulde kendskab til datiden2. Jeg følger mine kollegers
polemiske form saa vidt, at jeg i denne forbindelse tillader
mig at returnere bemærkningen til prof. Friis, hvem den i
dette tilfælde, som netop paavist, tilkommer i aand og
sandhed. Prof. Friis har desværre ikke forsøgt at indleve sig
i tirsdagens begivenheder, de har ikke i hans sjæl
bundfældet et vist almindeligt indtryk, der kunde hindre ham i at
antage, at kongen allerede mandag aften havde besluttet sig
til underskrift — et forskningsresultat der staar i fuldstændig
modsætning til ait hvad vi ellers ved derom.
Hvad tidspunktet for den anden samtale angaar, erkender
prof. Friis selv, at vanskelighederne ved at forene de to
beretninger er næsten uovervindelige. David siger altfor bestemt, at
den fandt sted onsdag efter staatsraadet, Paget altfor bestemt,
at den fandt sted onsdag før statsraadet. Ja, hvad kan nu en
historiker gribe til, naar han i et saadant dilemma er i den
1 Neergaard: Under Junigrundloven II, 875—876. Dansk hist. Tskr.
8 R. V, 103.
2 Berlingske Tidende 1928 26 apr. aftennr. Dansk hist. Tskr. 9 R. VI,
226; jfr. om min uvidenhed 219, 221 og passim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>