Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
17
paa de punkter, hvor der som ovenfor paavist kan være
mulighed for en tendens, vil antage tilstedeværelsen af
en saadan, da er denne tendens af en helt anden art end
den af prof. Årup paastaaede »bevidste usandfærdighed» .....
»Det kunde derefter forsvares ikke at gaa videre ind paa
prof. Arups afhandling» 1.
Ja, saa månge er ordene, hvormed min ærede kollega
mener at kunne give en retsindig vurdering af min afhandling.
Allerede af disse ord fremgaar dog, at prof. Friis ikke
er helt tilfreds med sin egen bevisførelse. Der bliver dog
selv efter den noget tilbage, som ikke er helt bragt i orden;
der er dog endnu mulighed for en tendens i Davids
beretning. Hvor gerne prof. Friis end med Paget vil have lagt
denne ærgerlige anden samtale til onsdag morgen, maa man
dog indrømme ham, at hans egen forklaring om, at samtalen
fandt sted samtidig med statsraadsmødet, end ikke
tilfredsstiller ham selv. Han siger: »det fremgaar tydeligt af Davids
beretning, at han har lagt vægt paa at konstatere, at hans
onsdagssamtale var ført saa sent, at han ikke før Christian 9.s
underskrift havde kunnet meddele kongen noget om den
engelske regerings telegram......Det er fuldt tilladeligt at skønne,
at Davids tidsangivelse er urigtig, og videre at urigtigheden
beror paa en tendens», siger prof. Friis endogsaa selv 2.
Men det er jo kun netop dette efter prof. Friis egen
mening endnu tilladelige skøn, hvis rigtighed jeg i min
tidligere afhandling har tilladt mig at bevise. David satte
sig 2. decbr. 1863 til sit skrivebord for at nedskrive en
beretning, der skulde vise, at det udspredte uforskammede
rygte, at kongen først havde underskrevet efter at have spurgt
det engelske hof om, hvad han skulde gøre, var urigtigt. Det
var hovedsagen, og for at denne Davids paastand skäl være
rigtig, kræves, som prof. Friis rigtigt ser, at enhver mulighed
for, at kongen kan have erfaret den engelske regerings raad
inden det statsraadsmøde, hvori han underskrev, er
udelukket. I denne forbindelse er tidspunkterne for samtalerne
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 209, 212.
2 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 183, 188.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
