Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Det gamle skilderi
granen. Han saa op over det rikt glitrende juletræ —. Gammeln duvet
av henrykkelse. Saa vidunderli, ogsaa er det vel Betlehemsstjerna —
den — paa toppen? Nei nei, det er akkurat som non roper paa mig.
Stua vil jussom ha mig himatt ikvæll.
Han var lissom saa unselig, jussom saa mjuk i maale. —
Og atter gik nogen aar. Det var i februar. Jeg var i Kristiania paa
gjennemreise til Paris til den yngste kunst og den ældste — og muligens
faa træffe fiskeren og nogen av de gode Montmartregutta.
For saakaldte forretningers skyld — det vil si — betale gammel
gjæld og stifte ny — medgik en ukes tid. Og i byen læser jeg aldri
aviser. Paa Grand faar jeg tak i Le Figaro, bedst og friske op lit fransk.
Under forskjellige nyheter læste jeg, læste omatt:
„Igaar blev Christoph Holmen, artiste peintre, begravet paa Pére la
Chaise under megen Deltagelse. Han kom her ned fra Norge som
ganske ung og sluttet sig straks til den naturalistiske skole i ottiaarene,
og vi saa ham siden nesten hvert aar paa den nye salon. Man vil nok
blandt meget andet av denne mester huske hans Billede i Luxembourg
Muceet. En nordisk sommernat ved et stille Skogkjærn, en gammel
Fisker er sovnet ind ved den sluknende Nying. Holmen var officier
de la legion d’Honneur, han blev regnet for en av vore, og en av de
største, han var Frankrikes ven."
Bladet var akkurat 11 dage gammelt.
Av vor minister i Paris, som Holmen og jeg kjendte fra vore første
pariseraar, fik jeg vite nærmere om vor vens død. Han blev fundet
en morgen av kirkegaardens vagtfolk, liggende død indpaa en
indhegnet grav — som siden viste sig at være den samme hvor hans lille
datter Margot for 25 aar siden blev begravet. Gravstedet var hans, og
saaledes hviler han nu i sin egen jord.
En dag tok jeg ut til kirkegaarden, og opsøkte indspektøren som gav
mig adressen paa Mr. et Mm. Ferrand, som var de første som fandt ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
