Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
han straalte og havde af en eller anden grund
studset sine ellers hængende knebler, saa at de stod
stive som skarpe spidser.
»Se der vor fændrik, hvor han har pudset sig
før slaget,« sagde Ivan Platonijtsch, idet han betrag
tede ham. »Ak, Stebeljotschek, Stebeljotschek, jeg
har ondt af Dig! Intetsteds i vor kreds hndes slige
knebler. De vil brække halsen paa Dig, Stebel
jots-chek,« sagde kapteinen i en spøgende-medlidende
tone. — »Naa, hvad, er Du ikke hange?«
»Jeg anstrenger mig af al magt for ikke at
være det,« sagde Stebjelkoff med stolt stemme.
»Men De da, helt, er De bange?«
»Jeg ved ikke rigtig seiv, Ivan Platonijtsch
Har man endnu intet hørt nogetstedsfra?«
»Nei, intet. Gud ved, hvad der foregaar der.«
Ivan Platonijtsch sukkede tungt. — »Om en
time rykker vi ud,« tiltøiede han efter et øiebliks
taushed.
Teltene blev tagne ned; adjutant Lukin stak sit
ansigt frem, denne gang alvorlig og bleg.
»De her, Ivanoff? De skal komme til eds
aflæggelse . . . ikke nu i øieblikket, men naar vi
skal rykke ud. Ivan Platonijtsch! Den femte patron
pakke til folkene.«
Han afslog at sætte sig, idet han sagde, at han
havde meget at gjøre, og løb videre. Jeg gik
ogsaa ud.
Mod tolvtiden var middagen færdig. Mand
skaberne spiste daarlig. Efter middagen blev der
befalet at tage læderkapslerne af geværmundingerne,
og der blev uddelt ekstra patroner. Soldaterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
