Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
gjorde sig rede til kamp, de begyndte derfor at
ordne sine ransler og kaste bort alt overflødigt.
De kastede fillede skjorter og strømper, forskjellige
lapper, gamle støvler, børster, gamle fedtede sol
daterbøger; flere havde, som det viste sig, mar
scheret lige til Donau med en mængde unyttige
ting i sine ransler. Jeg saa paa marken en hen
kastet schelkun, d. v. s. en træklods, som i fredstid
benyttedes før parader og mønstringer til at glatte
læderremmene med, tunge pomadekrukker af ler,
kurve og æsker, ja sogar en hel støvellæst.
»Kast mere bort, børn, saa gaar det lettere i
slaget. Imorgen behøver I kanske intet mere.«
»Femhundrede verst har jeg trukket den med
mig ... og hvad skal jeg med den?« ræsonnerede
soldat Ljutikoff, idet han betragtede en støveklud.
»Bære den med sig længer, nei . . .«
Kaste bort forskjellige ting, rense sine ransler,
det var mode den dag. Da vi torlod det sted,
hvor vi havde staaet, var den mørke steppe i en
regelmæssig firkant i broget forvirring dækket af en
mængde forskjellige, henkastede ting.
Før afmarschen, medens regimentet, der alle
rede var færdigt, stod og ventede paa kommando,
samledes foran fronten nogle officerer og vor unge
regimentsprest. Man kaldte mig og fire andre fri
villige fra de andre bataljoner frem; alle var stødte
til regimentet under marschen. Vi lod geværerne
staa og gik frem til fanerne; mine ukjendte kame
rater var bevægede, ja mit hjerte slog ogsaa ster
kere end ellers.«
»Til fanerne 1« sagde bataljonskommandanterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
