VIII Fortale. Lykke; men selv om Nogen vilde drage Theorien i Tvivl i denne Betydning, saa kan Ingen tvivle om, at den har sin fulde Gyldighed, hvor Talen er om Smags-Sager. Man behøver ikke at have levet længe med eller have gjort meget omfattende Studier for her at mærke Kredsløbet.: Saa længe Noget i Kunstens Verden er nyt, har det en Kamp at bestaa for at trænge igjennem: det hilses kun med Jubel og Tro .af nogle faa, medens mange hysse eller le ad det. Saa kan det opnaa at blive modernt, hvilket er noget ganske andet end at være nyt. Det moderne er vel temmelig nyt, men dog allerede lidt gammelt, og forud vel anbefalet til Publikum. Efterhaanden forstummer al Opposition, det løftes i Fløjsædet som Gjenstand for sikker og ‘almindelig Anerkjendelse, maaske endog for stor Berømmelse. Men næppe er det sket, før „Guderne blive misundelige“ — og hvis Guderne ikke blive det, blive Menneskene det i hvert Fald nok. Man finder en ondskabsfuld Glæde i at opdage Angrebspunkter, Blottelser, Achilleshæle hos de Lykkelige og Sejrrige; og Guderne hviske derom et og andet i Øret paa Recensenterne. Der . ymtes allerede om, at det som den lykkelige Kunstner har gjort, dog ogsaa kan gjøres paa en rent anden Maade, at man kan betragte Sagen fra et Synspunkt, som er lige modsat hans. Er han f. Ex. som Thorvaldsen en Idealist, saa rejser allerede den krænkede Realisme sit Hoved. Der danner sig atter noget nyt, som først vover sig forsigtig frem, fordi den Lykkeliges Autoritet endnu er en stor Magt. Det Gamle sættes under Tvivl, dets Værdi falder, dets Trone undergraves, vakler, styrtes. Og saa skaanes det ikke, i alt Fald ikke af den værste Fjende, Tausheden. Imidlertid søger man det endnu ældre frem, det som det nu overvundne i sin Tid havde sin Kamp at bestaa imod. Var det i Grunden saa slemt? — spørger man — havde det saa ganske Uret? Man bliver højmodig og ridderlig, og det gjælder som Bevis paa en uhildet Aand og stor Tapperhed at bryde en Lanse for det. Det dæmrer frem af sin Glemsel, en frisk Morgenrøde hbebuder, at det snart igjen vil straale i sin Glands. Saa gaar dets