16 Renaissancetidens Humanisme. humanistisk Enthusiasme, som førte til de største Resultater, fordybede sig i Studiet af den menneskelige Figur og Form, som den tænktes udgaaet fra Skaberens Haand. Den højeste Kultur gaar netop bestandig ud paa at opfatte alt i dets sunde, simple og nøgne Natur, at fjærne alt det konventionelle Paahæng, hvormed en lavere Civilisation har udstafferet det. Det varede da heller ikke længe, før den nøgne Figur i virkelig humanistisk Aand og Mening holdt sit Indtog i Nordens Kunst — eller rettere: i Kunstværkerne i Norden. Samtidig med Reformationen kom Renaissancen som et Vindpust fra Italien. Reformationen selv vedkommer egenlig ikke Kunstens Historie undtagen negativt, med Hensyn til hvad den slog i Stykker eller fjærnede. Men medens den paa det kirkelige Omraade afbrød den gamle Forbindelse med Rom, tilvejebragtes der paa det kunstneriske Omraade en ny Forbindelse. Medens den religiøse Følelse stødtes tilbage af det verdslige, afguderiske Billedvæsen, hvortil Pavens Kirke havde hengivet sig, underkastede den kunstneriske sig aldeles den Storhed og Skjønhed i den menneskelige Skikkelse, som Kunsten i Rom havde opnaaet. I Norden selv laa den kunstneriske Følelse og Evne paa hin Tid saa temmelig i Vintersøvn; man vedblev, for at følge nogenlunde med den øvrige Verden, at tilfredsstille sit Behov fra Tyskland og især fra Nederlandene!). Fra selve Reformationens Arne, fra Sachsen, synes baade det danske og det svenske Hof at have modtaget foruden Reformatorernes Skrifter tillige de første Straaler af den nye, rent verdslige og hedenske Humanisme gjennem Cranachs smaa Billeder af nøgne Venus'er og Lukretia’er. I Nederlandene havde man ved Aaret 1520 med en paafaldende pludselig Overgang næsten opgivet den gamle nationale Kunsttradition, for af alle Kræfter at efterligne de berømte Italienere, Michelangelo, Rafael og Venetianerne. Den Slags Efterligninger indførtes fra Midten af det 16de Aarhundrede af lige til Ludvig den fjortendes Tid til Norden i Skikkelse af Epitafier og Alterbilleder *) I Sverig, under Gustaf Vasa og hans Sønner, have ogsaa enkelte indkaldte Italienere arbejdet.