Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Renaissancen. Den nøgne Figur. T7
i Kirkerne og Dekorationsfigurer og Malerier til Kongeborgene.
Endnu er der meget tilbage deraf: Gallerierne i Stockholm og
Kjøbenhavn ere rige paa Navne som Martin Heemskerk, Jan Massijs,
Frans Floris, Cornelius van Haarlem, Abraham Bloemart, og hvad
disse nederlandske Efterlignere af den italienske Humanisme ellers
hedde — desværre nok saa rige i denne Retning som paa Navnene
Rubens og Rembrandt.
Det er ret kuriøst at tænke over, hvorledes slige Billeder
egenlig ere blevne betragtede her oppe i de nordiske Lande. Hvad
mon f, Ex. de gode Mænd og Kvinder i Linkøping have ment om
den store Altertavle, som endnu hænger i Domkirken dèr, og paa
hvilken Martin Heemskerk og hans Svende have malet adskillige
evangeliske Scener med en aldeles ufornøden rigelig Anvendelse af
nøgne Figurer: tunge, plumpe Skikkelser med stærkt udarbejdede
Former, snart stive og døde i Holdningen, snart voldsomme og
kejtede i Bevægelsen, gjennemførte i en prosaisk, stemningsløs
Kolorit? Mon Nøgenheden har forekommet dem sømmelig, især paa
denne Plads? Mon de og andre Nordboer, som uden Tvivl ikke
vidste det mindste om, at der i Italien nylig havde levet en stor
Mand ved Navn Michelangelo, have forstaaet at vurdere
Nederlænderens redelige, skjønt mindre vellykkede Bestræbelser for at vandre
i hin store Mands Fodspor og efterligne hans mægtige Monomani
for den menneskelige Skikkelses oprindelige Herlighed? Mon Folk i
Norden have paaskjønnet Frans Floris’s lærde Anatomi eller
Cornelius van Haarlems’s kunstfærdige Forkortninger, som gjerne byde
Beskueren Lejlighed til at se det menneskelige Aasyn nedenfra, ôp
i Næseborene? Mon de ikke, for saa vidt som Sagen overhovedet
har ligget dem paa Hjærte, snarere have længtes tilbage til
Ægyptens Kjødgryder: den senere, muntre Katholicismes straalende,
brogede Billedverden? Mon Mændene ikke have fundet mere Smag i
saadan en Figur som hin raske og prægtige Sankt Jørgen, der med
sin lette Legemsbygning dog har langt mere naturlig Styrke end
hine nøgne, smagløse Abstraktioner af Mennesker, der slæbe paa
deres Muskelapparat som en Soldat paa en tung Oppakning? Mon
Piger og Koner ikke langt have foretrukket de katholske Alterskabe
med de yndige, himmelske Helgeninder med lueforgyldte Klæder og
Rødt paa Kinderne, disse nydelige, rigt udstyrede Dukkestuer, rigtig
Stads for Smaapiger? -— Det sidste kan man i ethvert Fald slutte
af, at Formen for Alterudstyringen bevaredes — skjønt ændret i
9
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0035.html