Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Renaissancen. Antike Æmner.
Stilen og renset for papistiske Bestanddele — endnu et
Aarhundrede ind i den protestantiske Tidsalder.
Med Renaissance-Humanismen kom ogsaa de antike Guder,
Gudinder, Heroer og verdslige Allegorier: Helten, som kæmper med
Uhyret, er ikke længer Sigurd eller Sankt Jørgen, men Herkules,
Jason eller Perseus.
Hele Rækker af mythologiske Statuer ere endnu bevarede,
bl. a. paa Frederiksborg. At f.Ex. en saadan Mars med sit
Landsknægt-F'ysiognomi og sine store snurrede Knebelsbarter ikke kan
tilfredsstille vor Tids Begreb om en antik Gud, at vi have let ved at
se Forskjellen mellem den moderne Figurstil og den antike, skal
ikke lægges dem til Last: vi spørge kun efter, hvad disse Skikkelser
vare for Folk i Norden. Og Svaret maa vel blive, at de vare aldeles
fremmede Gjæster, som næppe nogen har havt virkelig Interesse
for som plastiske Figurer, selv om nogle lærde Magistre vel
formaaede at kommentere dem med Citater af Klassikerne, eller
Almuen maaske kunde lave nye Myther om dem af sin egen
Opfindelse. Det bedste af denne Slags, som vi kjende fra Norden, er
den betydelige Række af Bronzefigurer af den navnkundige Adrian
Vries i Drottningholms Have, der, som det nu er paavist, for en
stor Del hidrøre fra den store Fontæne paa Frederiksborg *!). Til
Krigsbytte toges de vel snarere som en imponerende Trofæ end af
plastisk Interesse for dem som Figurer.
Da Forbindelsen mellem Nord- og Syd-Europa blev livligere
og Ideerne begyndte at cirkulere stærkere i hele Europa henimod
Slutningen af det 17de Aarhundrede, var imidlertid al Saft og Kraft
fordampet af den italienske Billedkunst i dens Hjem: dens Figurstil
var for det meste kun et sammenrørt Opkog af alle de store
Mesteres og alle de store gamle Lokalskolers kraftige, men hver for sig
mere ensidige Kunst. Det var denne opspædte Eklekticisme, som
Tyskeren David Klöcker (Ehrenstrahl) førte med sig fra Italien til
Sverig. ;
Efterhaanden forlægges Figurfremstillingen fra Italien til
Paris; derfra henter allerede den store Bygmester af Stockholms Slot,
Nikodemus Tessin, det meste af den Hjælp, som han behøver, hvor
det gjælder Skulptur og Figurmaleri. Derfra forsynes Sverig i be-
1) John Bøttiger, Bronsarbeten af Adrian de Vries i Sverige. 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0036.html