Kvindeskikkelser udførte i Hjemmet. 61 vendte Vrangsiden ud af den. Interesse for Antiken, Beskyttelse af Kunsten, Civilisation af Folket — hvilke velklingende Navne! Men hvad var Indholdet? Hvad var Meningen? I den langsomme Forvandling af Sverig fra et Stykke Sibirien til et Stykke Grækenland staar denne Statue som et meget besynderligt Monument; det er Aanden fra Sibirien, som tilhyller sig med den græske Nøgenhed. Sergel gav efter for Kongens Ønsker; men det er dog af Betydning for Sverigs Kunsthistorie, at den har Midler til at konstatere, at han gjorde det modstræbende. „Sergel er ganske bekymret over dette Arbejde“, skriver Hofmanden G. A. Ehrensvärd), der ogsaa for sit eget Vedkommende aldeles misbhilliger Kongens Indfald. Den Alvor, med hvilken Sergel opfattede sit kunstneriske Kald, havde overhovedet en Kamp at bestaa med den ved Hoffet gjældende Tone. En Maaneds Tid efter sin Hjemkomst skulde han modellere Kongens Byste. „Hans Majestæt ville at dette skulle ske i dess salon vid China, där damerna och hela societén skulle vara närvarande. Sergel sade sig icke hafva habilité nog att arbeta i saa stort Sälskap; att fruntimmer, ehuru artiga uti en salong, ej voro saa nödvändige i en atelier; att han borde arbeta för efterverlden mera än för de närvarande, och hade därföre begärt ett rum, där han med nytta och som konsten fordrade kunde föra sitt arbete. Hans Majestæt samtyckte ehuru ogerna härtill“ — —?). Sergel havde begyndt sin store plastiske Virksomhed i Rom med en overvejende Interesse for den ideale mandlige Skikkelse. Kvindeskikkelsen træder først lidt senere ind i hans Kunst, men kommer efterhaanden til at spille Hovedrollen. Dog havde han ingenlunde glemt at opfatte den med Alvor. I et Par dekorative kvindelige Figurer, som han formodentlig udførte i det svenske Hofs Tjeneste, ser man hans ihærdige Kamp for at naa Antikens strenge Værdighed i Modsætning til Tidsalderens lette Frivolitet.® Han har i disse Figurer endog forsøgt noget, som var væsenlig nyt i den moderne europæiske Kunst, idet han med Bevidsthed har optaget den strænge, rette, symmetriske og arkitektoniske Holdning der egenlig hører hjemme i den aller ældste antike, den „arkaiske“ Plastik; han har saaledes betraadt den samme Vej, som Thor- 3) Dagboksanteckningar, 1, 139 f. 12. April 1780. — Mere i Kongens egen Aand synes Leopold at behandle denne Sag i sin skæmtsomme Epistel til Fru Grefvinnan** (Samlade skrifter, III). ?) Ehrensvärds Dagboksanteckningar, I, 282, 18. August 1779.