Germansk og klassisk. 83 som Canovas Medbejler, og hvis Jason har gjort Indtryk paa hende, saa maa der dog uden om dem have været en Interesse, hvortil deres Kunst kunde knytte sig, og som kunde give den Næring. Og det var der ogsaa. Af hvilken Art den var, det skulle vi i det paafølgende skildre gjennem nogle af dens vigtigste Ytringsformer. Jeg kommer herved ogsaa til at fremdrage adskillige Træk af Tidsalderens Kulturhistorie, som kunde synes at have et temmelig overfladisk Værd som Kuriositeter. For sig selv tagne kunne de vistnok heller ikke gjælde for mere; det er kun deres Betydning for frembringende Aander som Thorvaldsen, eller paa sin Vis Goethe, som giver dem større Interesse. Overhovedet giver en Undersøgelse af det hele Felt et Udbytte, som ikke vækker rigtig Sympathi eller Agtelse: Sammenligningen med Oldtiden, som man saa ivrig dannede sig efter, ligger hele Tiden nær; men hele Tiden ser man, at det, som i Oldtiden var den solideste Virkelighed, her erstattes med Surrogater. Men vil man historisk forstaa den Periode i Kunsten, som man kalder Ny-Klassicismen, saa maa man heller ikke lukke Øjet herfor. Man vilde gjøre dens store Kunstnere Uret, hvis man ikke erkjendte, hvor svagt Samfunds- „ Grundlaget for deres Kunst var. Naturen og Historien arbejde ikke, altid i god Harmoni med hinanden: Naturen kan til Overmaal give et Menneske alt hvad der i den sjælelige og legemlige Organisation hører til for at danne den store Kunstner, og Historien kan paa samme Tid unddrage ham Betingelserne for, at hans Kunst kan blive til det, som den under andre Forhold kunde være blevet. Uagtet vi her udtrykkelig tale om de nordevropæiske Folk, fører Æmnet for vor Undersøgelse os dog til Italien. Vel antog Nordboernes Interesse for Sagen noget andre Former end Italienernes egne; men den vaagnede først og udviklede sig først paa italiensk Grund. Det er atter et Bevis paa Sydens uhyre Overvægt paa hele dette Omraade. Goethe blev under sit toaarige Ophold i Italien grebet af en aldeles lidenskabelig Begejstring for Studiet af den menneskelige Skikkelse, som han satte højere end alt andet. Det var den gamle Michelangelo, som gjennem sine mægtige Skikkelser paa det sixtinske Kapels Hvælving havde prædiket denne Sags Betydning og ikke 6*