S6 Germansk og klassisk. Om den bekjendte Dilettant i Arkæologien og Naturvidenskaberne, Sir William Hamilton, der levede som engelsk Gesandt i Neapel, skriver Maleren Tischbein i et Brev af 10de Juli 1787 til Goethe: „I Forgaars var jeg med Ridder Hamilton paa hans Villa i Posilippo. Man kan ikke se noget herligere paa Guds grønne Jord. Efter Bordet svømmede et Dusin Drenge i Havet, det var skjønt at se! De mange Grupper og Stillinger, som de gjorde i deres Lege! Han betaler dem derfor, for at han hver Eftermiddag kan have denne Fornøjelse“. Enhver, der har været saa lykkelig at opholde sig ved Neapels Golf, véd, hvilke dejlige Mennesker man der kan se, og at den nøgne Form, især i Sommertiden, da alt Kostume let bliver besværligt, tit viser sig frit og frankt som i Oldtiden. Den aldrende engelske Herre, som hayde studeret saa mange antike Statuer og Vasefigurer, hjalp nu som Rigmand lidt til: han skaffede sig for sin egen Mund og til Dessert for sig og sine Gjæster et Surrogat for det, som var Grundlaget for den antike Kunst, Fortroligheden med den skjønne Menneskeskikkelse. Deri skal ikke miskjendes et Træk af nordisk, særlig britisk, Grundighed: den Sag, hvorom det gjælder., er virkelig noget, som man ikke kan læse sig til i græske og „latinske Bøger, selv om de ere udrustede med nok saa lærde Noter. Hvad hjælper det, at en brav Rektor pløjer Horats’s Oder med sine Drenge, naar ingen af dem véd, hvordan en Draabe Massiker eller Falerner smager? Nej, der maa mere til, Og dog er der noget vist tandløst ved Sir Williams Fornøjelse og en ikke uhetydelig Forskjel mellem den og den græske Palæstra eller de olympiske Lege, som den illustrerer. Thi med disse var det fuldt ethisk og politisk, nationalt og religiøst Alvor, og det, som de gik ud paa, var ikke blot en Præsentation af et Stykke Menneskenatur, men Skikkelsens Udvikling og Uddannelse. I Modsætning dertil dette betalte Experiment! — Den rige Englænder maatte ogsaa betale paa andre Maader. Sir William havde nylig faaet i sit Hus den unge Miss Emma Harte, som paa denne Tid synes at have villet bringe sin Fortid i England i Forglemmelse ved omhyggelig at undgaa, hvad der kunde vække Anstød i hendes Opførsel; Lønnen høstede hun senere ved at blive Lady Hamilton, og gav som saadan atter, som bekjendt, sin gamle Ægtefælle i rigeligt Maal den Løn, som han havde forskyldt ved at betro sig til hende. Goethe besøgte dem i Neapel i