Nordhoernes Betragtning af Italienerne. 101 lærdeste Kjender. En Kunstner, som endnu ikke havde set hende selv, spurgte ved Synet af Kestners Omrids af hendes Hoved, hvor den herlige antike Byste fandtes, som denne Tegning var udført efter; og derefter gjorde han det Experiment ved at smykke Pro. filen med forskjellige Hovedtøjer eller Hjælme at forandre den afvexlende til en Madonna og en Achilles, til en Nonne og til en Alkibiades. Ja Kestner tager som æsthetisk Betragter Skridtet fuldt ud og siger, at Vittoria lig selve Skjønhedens Begreb, for hvilket der ingen Ord gives, skulde forblive en Gaade. Nærmest til at løse Skjønhedens Gaade var Kant kommet ved at definere den som „Enheden i Mangfoldigheden“; men Kestner føler ved Beskuelsen af Vittoria, at den gamle Mesters Definition dog ikke har faaet alt med. For en saadan æsthetisk Betragtning ere alle substantiellere _ Elementer af det menneskelige tappede ud af den stakkels Pige; og i deres Sted er hun blevet injiceret med den klare Vædske, en Slags „Ichor“, som flyder i abstrakte Begreber. Hun er Fuldkommenheden selv. Hør en Gang: Hun kom aldrig ud af Ligevægt. Alting klædte hende lige godt. Forfængeligheden formaaede intet over hende. Hun kunde ikke sige nogen Løgn. Hun kunde vel føle Venskab; „men vi have aldrig fundet nogen Lidenskab for en Mand hos hende.“ „I hendes Nærværelse kunde heller intet Ønske af sanselig Natur opkomme; thi kun aandelig ædle vare hendes fuldkomne Former. Det Ord: Forelskelse havde ingen Plads i noget Forhold til hende; thi hvo var dristig nok til at tilrive sig det udelukkende Forhold fra en enkelt til en enkelt, som dette Ord betegner? Hvo kunde føle sig staaende saa højt, at han turde besidde, hvad han kun kunde beúndre ?“ Imidlertid var en russisk Maler, hvis svage Syn alene kan tjene ham til Undskyldning, fræk nok til at trodse al Æsthetik og gifte sig med den smukke Vittoria, ja endog til at faa to Børn med hende! Manden maa jo have været gal: at gifte sig med selve Skjønhedens Begreb og stifte Familie med det! Om Børnene af denne Mesalliance arvede Moderens abstrakte Natur, og hvilken Plads de da indtoge i Systemet, melder Historien ikke.