112 Thorvaldsen. hellige Begrænsning, for hin Blu, som paa én Gang er det Sædeliges Vogter og en Ynde for Mennesket, — uden dog at falde sammen med den, eftersom de græske Figurers Holdning er friskere, mægtigere, mere energisk. Der er deri ogsaa Noget, som berører, men heller ikke falder sammen med Rafaels Opfattelse af Menneskeskikkelsen i hans første romerske Periode. Rafaels Figurer fra denne Tid have ogsaa Noget, som kan karakteriseres som vel artet; men de have meēre subjektiv Ild og Sødme i deres Væsen end Thorvaldsens. I hvert Fald var Rafael den eneste af de store italienske Renaissancemestere fra Kulminationstiden, som Thorvaldsen ret kunde sympathisere med. Den almindelige Karakter af Thorvaldsens Kunst, som vi her have sammenfattet i et foreløbigt og abstrakt Udtryk, ville vi nu forsøge at udvikle nøjere ved et Fugleperspektiv af hans Produktion paa dens forskjellige Omraader. Selvfølgelig kan der herved ikke blive Tale om en fuldstændig Mønstring af alle hans Figurer; thi deres Antal naar næsten op til et Tusinde, naar man blot tager Hensyn til dem, der ere udførte som Statuer eller i Relief, og vilde langt overskride dette Tal, naar man ogsaa medtog dem, der foreligge i Tegning, endog kun for saa vidt som disse ikke gjengive det Samme som de plastisk udførte. Først gjennemgaa vi Thorvaldsens Figurer med Hensyn til deres aandelige Væsen, deres Stemning og Tone-Art, og komme derved til at udvikle Thorvaldsens Kunstnerpsykologi gjennem hans Værkers Psykologi. Dernæst undersøge vi, især gjennem en nøjere Analyse af et Par bestemte Exempler, hvorledes det Sjælelige og det Legemlige forholder sig til hinanden i hans Kunst. Endelig skildre vi fra et mere formelt Synspunkt det Karakteristiske ved Thorvaldsens Figurstil, ved hans Figurers Bevægelser, Stilling, Legemsbygning, Linjer og Form. Men der ligger her strax en Anstødssten paa vor Vej, Noget, som kan forvolde Uklarhed i Undersøgelsen. Det gjælder jo om Thorvaldsen som om de fleste andre Kunstnere, at hans Figurer ikke i ren Almindelighed fremstille Mennesker, men at de tilhøre ganske forskjellige æsthetiske Arter og historiske Idékredse. Nogle