Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Omfang og Omraade. 113
tilhøre den rene Begrebs-Allegori, andre Fabelens og Mythens
Verden, andre Fortidens Historie, andre Samtidens Liv. Nogle ere
ideale, andre reale, nogle ere hedenske, andre kristelige. Kan man
slippe Hensynet til slige ideelle og historiske Grænseskjel og med
Rette tale om en Kristus, en Merkur, en Jason, en polsk General
og en rent allegorisk Figur under det samme Synspunkt, idet man
blot tager Hensyn til, hvad de ere som Menneskeskikkelser?
Hertil svare vi, at vi ikke have at gjøre med, hvad disse
Skikkelser, eller de Idealiteter eller Realiteter, hvori de høre hjemme,
ere i sig selv, men ene og alene med, hvad de vare for
Thorvaldsen. Det er ham, som betegner Enheden i det, som vi
undersøge.
Man vil maaske forud, blot efter et løseligt Overblik, indrømme
os, at hans Skikkelser, paa hvilket Omraade de end objektivt høre
hjemme, bevare et vist Fællespræg af deres kunstneriske Herkomst,
som Børn af hans Genius. Men paa den anden Side vil man vel
forlange den Indrømmelse af os, at Thorvaldsen selv var sig vel
bevidst, paa hvilket Omraade han bevægede sig, og at den særlige
Karakter af den Figur, han til enhver Tid havde at fremstille, var
Gjenstand for hans fulde Opmærksomhed. Jeg mindes ikke nogen
Ytring fra ham selv angaaende dette Forhold; men han har vel derom
tænkt det samme som Sergel, der, som vi ovenfor have anført, i
et Brev til sin Elev Bystrøm indskærper, at det gjælder om ved
Behandlingen af en Figurs enkelte Partier at tilvejebringe en Helhed
af samme Karakter, at dette er det sande Princip for Oldtidens
Mesterværker, saa at man, naar man blot sér en Haand eller en
Fod af dem, kan sige, at den tilhører en Statue af den eller den
bestemte Karakter. Den Thorvaldsenske Periode lagde netop Vægt
paa Sansen for den særlig gjennemførte objektive Karakter, i
Modsætning til den forudgaaende moderne Kunst, ja endog flere af
.Renaissancens ypperste Kunstnere (f. Ex. Michelangelo, Correggio,
Rubens), som hver for sig altfor meget maatte synes at have støbt
alle Skikkelser i én Form; for ej at tale om, at en svag Kunsti ej
engang kan gjennemføre en eneste Karakter konsekvent og rigtig. Ved
et Overblik over den antike Kunsts Efterladenskab viser der’sig
virkelig et rigt Galleri af konsekvent gjennemførte Figur-Karakterer.
Men Ét er, hvad man vil, et Andet, hvad man kan.
Spørgsmaalet er om, hvor stor en Mangfoldighed af særlig Karakteristik
den enkelte Kunstner, selv den højest begavede, i Virkeligheden er
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0131.html