114 Thorvaldsen. Herre over. I denne Henseende er der noget Skuffende ved Betragtningen af Antiken, fordi man er saa udsat for at opfatte dens hele Rigdom som en Frembringelse af én uhyre stor Kunstner og for at glemme, at dens Værker ere Frugter af utallige Kunstnerkræfter og flere Aarhundreders Udvikling. Vor Betragtning gaar paa ingen Maade ud fra, at al objektiv Karakterforskjel, eller al lykket Stræben efter en saadan, skulde være udelukket af en Kunstners Produktion. Men jo mere vi have betragtet Verdens Figurmonumenter, des mere have vi ogsaa lært at indse, at Grænserne for Individet ere langt, langt snævrere dragne, end man i Almindelighed er tilbøjelig til at mene, og end Kunstneren og hans Samtid selv har ment. Vi ere komne til den Erkjendelse, at den kunsthistoriske Betragtning for at være i Overensstemmelse med, hvad der i Virkeligheden har bestemt Resultaterne, og altsaa for at være historisk frugtbar, bestandig først skal føre de enkelte Fænomener tilbage til det subjektive Udgangspunkt, den producerende Kunstner. En stor Figurkunstners særegne Daad bestaar til syvende og sidst i Fremstillingen af hans egen og hans Tidsalders — hans Situations, kunde man sige — særegne Mennesketype, hvorved det ingenlunde altid har Betydning, fra hvilket ideelt eller reelt Hjørne af Verden den Opgave er kommen, som i udvortes Forstand har fremkaldt Figuren. Men Opgaven kan ogsaa udvide hans produeerende Genis Muligheder, kan gjøre Mangfoldigheden indenfor hans Produktions Énhed større. Der er næppe nogen af Verdens store Kunstnere, som frembyder et mere lærerigt Studium af dette Dobbeltforhold end Thorvaldsen, fordi hans mægtige Produktion omfatter de i objektiv Henseende største Modsætninger med alle deres største Opgaver, og fordi hans Stilling og Intelligens og store Evne til kunstnerisk Dannelse gav ham et større Overblik, end de tidligere Tider kunde have. Derfor ville vi ogsaa i vort Fugleperspektiv af hans hele Værk være særlig opmærksomme for det. - Vi ville vogte os vel for al gjøre Vold paa hine aandelige Grænsebestemmelser; vi ville tværtimod foreløbig tage dem som givne for paa ethvert afgjørende Punkt at undersøge, hvorvidt de i Virkeligheden betegne Grænser for ham. f Vor Betragtning skal nu gaa ud paa, hvorledes hans hele Produktion hænger sammen som en Enhed, som en stærk Flætning, hvis enkelte Traade gribe over i og forbinde sig- med hverandre.