Antike Helteskikkelser. Alexandertoget. 123 mellem de to Folkestammer havde Thorvaldsen heller ikke tilstrækkelige plastiske Støttepunkter til at opfatte. Den Modsætning, som virkelig er givet, angaar en Hær og en rig, fredelig Bys Indbyggere; ja endog den er lige ved at smelte hen: det barske, hærdede Præg, som man nok kunde have ventet i Skildringen af de macedoniske Soldater, mærker man ikke synderlig til i disse skjønne, let bevæbnede Krigere, som ile glade til Fredens yppige Skjød. Det er som en frisk Sommerbrise, der blæser ind i en lun, stillestaaende Luft og paa én Gang varmes af den og rører op i den. Det er Sejrens og Fredens og Hvilens festlige Lyrik, givet i aldeles ideale Former paa begge Sider. Helten paa sin Kvadriga, der styres af Sejrsgudinden og mødes af Fredsgudinden med Oliegrenen, det er paa ny Helten efter Bedriften, og paa ny, om man vil, den fredbringende Krigsgud. Den krigerske Del af Frisen har dog det mindste Lod i Værkets Berømmelse: Parthenonsfrisens Ryttertog, som jo her aabenbart har været Thorvaldsens Forbillede -— paa den frie Maade, hvorpaa han overhovedet benyttede antike Forbilleder — har mere Alvor og mere Energi, uagtet det ej engang har det krigerske Element, som laa i Opgaven for Alexandersfrisen. De egenlige Himmerigsmundfulde af Thorvaldsens Komposition finder man i det fredelige Tog, som i rig Mangfoldighed og Afvexling drager Alexanders Vogn i Møde fra Babylons Port af. Overhovedet er der den betegnende Forskjel mellem denne Frise — saavel som mellem alle moderne Værker af denne Art — og de gamle græske, at der her opbydes en langt større Afvexling i Kompositionens Elementer. Alexandersfrisens Længde er kun lidt over en Femtedel af Parthenonsfrisens og naar i hele sin Udstrækning — med sine Løver, Tigere og Elefanter, sine Musikanter og dansende Piger, sine Ryttere og Fodfolk, sine Astrologer, Hyrder og Handelsmænd o.5s.v.0.s. v. — langtfra Halvdelen af det Maal, som paa Parthenonsfrisen alene fyldes af Rytterne. Hvilken moderne Kunstners Fantasi vilde ikke føle sig træt og udtømt, eller rettere: spille aldeles Bankerot lige overfor en Opgave som dette Ryttertog! Her føler man rigtig Forskjellen mellem den antike Kunsts Forhold til den plastiske Skjønhed, som det virkelige Liv opdyrkede og frembød for den, og den moderne Kunsts nydende Gjenoptagelse af de Skjønheds-Elementer, som Antiken har givet den Anvisning paa.