Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Thorvaldsen.
Sammenligner man den med Paul Dubois’s unge, bedende
Kvinde, /a foi (henhørende til Lamoricières Monument; et originalt
Marmor-Exemplar i Ny Carlsbergs Glyptothek), maa man uden
Tvivl give Thorvaldsen Prisen med Hensyn til den gjennemdannede
plastiske Stil; derimod synes Dubois mig lige saa afgjort at have
Fortrinet i Henseende til Udtrykket for den religiøse Følelse.
Dubois forstaar gjennem hele Skikkelsen at lede en Strøm af
Hjærtelivets fængende Ild, dets virkelige, inderlige Higen og Villie.
Thorvaldsen giver mere en rolig Tanke om Følelsen, et sindrigt og
træffende Symbol for den. Hans „himmelske Styrke“ er ikke et
Menneske, hvis Sjæl paa sine egne Vegne higer mod det Himmelske,
men en Skikkelse, der har det Embede at udtrykke Menneskenes
— andre Menneskers — Menneskehedens — Tro og Fortrøstning
til Himlen, og som udfører sit Embede baade skjønt og storladent.
Thorvaldsen var den klogeste af alle Plastikere. Det er
tydeligt, at han netop i de Aar, da han gik over til at behandle
kristelige Æmner, har opdaget den store og ejendommelige Betydning,
som Bevægelsen af Haanden til Brystet har havt i den
kristelige Kunsts Skikkelser. I hans tidligere, rent klassiske Periode, da
han næsten kun gav sig af med antike, hedenske Æmner, havde
han aldrig anvendt dette Motiv; nu dukker det frem i hans
Fremstillinger af kristelige Æmner eller i Monumenter over moderne
Personer (Leuchtenberg), medens han vedblivende, ogsaa i den
senere Periode, med aarvaagen Bevidsthed holder det ude af sine
Billeder af det antike Liv.
Han havde, fra første Færd af og hele Livet igjennem, en
tydelig Forkjærlighed for en anden Art af udtryksfulde Gestus, nemlig
Bevægelsen af Haanden, Fingerspidserne, til Hovedet (Læberne,
Kinden, Hagen, Siden af Næsen). Disse Motiver, som han anvender
baade i kristelige og i hedenske, baade i antike og i moderne
Æmner, ere netop Udtryk for det Kontemplative, for en sjælfuld,
greben Dvælen ved Forestillingerne, medens Haanden, eller begge
Hænderne, paa Brystet ere Udtryk for et bevæget Hjærteliy*).
Hvilken plastisk Intelligens er der ikke i Modsætningen
mellem de to allegoriske Figurer paa Pavemonumentet! „Visdommen*
?’) Om disse udtryksfulde Motivers Betydning og Forekomst i antik og moderne
Kunst har jeg udarbejdet en særlig Monografi, der vil udkomme i en anden
Sammenhæng. Jeg behandler deri fortrinsvis Motivet: Haanden paa
Brystet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0180.html