Hvorledes Merkur blev til. 173 sin daglige Gang ned ad Gaden for at spise til Middag lagde Mærke til en ung Romer, der sad indenfor en Gadedør i en Stilling, som slog Kunstneren ved sin Skjønhed og fordringsløse Natur. Han gik forbi; men ved de næste Skridt greb Indtrykket hans Bevidsthed; han vendte tilbage og fandt det unge Menneske endnu i uforandret Stilling, halvt staaende, halvt siddende og i Samtale, saa at han ikke opdagede, at han var Gjenstand for Opmærksomhed. Et Par Øjeblikke var nok for Kunstneren til at fastholde Billedet. I en Skynding endte han sit Maaltid for at gjøre en Skitse af, hvad han havde sét, og næste Dag begyndte han Modellen til sin navnkundige Merkur. Det er en god Historie, saa meget mere, som den i det væsenlige maa betragtes som fuldt troværdig: Thorvaldsen maa jo selv have fortalt den. Men der er atter ved den noget, som vækker Eftertanke: Udgangspunktet for Værkets Tilblivelse, den unge Mand i Gadedøren, vedkom altsaa slet ikke den Handling, som Thorvaldsen har fortalt gjennem sin Figur. Havde Thorvaldsen havt nogen Formodning om, at Fyren, der sad ved Middagstid og passiarede, pønsede paa noget saadant som et Snigmord, saa havde det jo været hans Pligt at gjøre Anskrig. Det unge Menneskes „Motiv“, om man maa kalde det saa, var i aandelig Henseende et rent andet end Merkurs Motiv. Forholdet er ikke det samme, som dengang Thorvaldsen lagde Mærke til en skjøn Stilling hos sin unge Model, medens denne hvilede sig i sine fri Øjeblikke, og efter denne Stilling hurtig modellerede Skitsen til sin „Hyrdedreng“: her benyttede han virkelig Motivet, som det bød sig, uden at lægge noget nyt og fremmed ind i det; Hyrdedrengen er jo intet andet end en Dreng, som hviler sig). Delaborde har heller ikke saa ganske Ret, naar ') Historien om „Hyrdedrengens“ Tilblivelse har Thiele, efter et Par Gange at have fortalt den i sine Værker om Thorvaldsen, til Slutningen selv gjort mistænkelig ved den Bemærkning, „at der mellem Thorvaldsens efterladte Tegninger findes paa et Blad af en trykt Bog 8, siger otte, forskjellige Udkast med Pen og Blæk til den siddende Hyrdedreng“ (Thiele, Thorvaldsen i Rom, I, S. 350). Uden her at kunne indlade mig paa et udførligt Modbevis, protesterer jeg mod denne Bemærkning, der fra Thieles Side beror paa en Misforstaaelse af Bladet Nr.204 blandt de efterladte Tegninger. I sit Værk: Kunstwerke und Künstler in England, II, Baden 1838, S. 79, fortæller G. F. Waagen i Anledning af Marmor-Exemplaret af Merkur hos Lord Ashburton i London (Bath-House), Historien om Merkurs Tilblivelse, saaledes som ellers Hyrdedrengens fortælles. Uagtet Waagen ogsaa har-Historien fra Thorvaldsen selv, turde der dog hos ham være en Forvexling.