En Formel i Relieffigurerne. 183 har benyttet den samme Stilling til Figuren af den tronende Jupiter paa to mindre Relieffer: Amor, der skriver med sin Pil paa en 'Tavle foran Gudekongens Trone (1831), og Diana, der kommer til sin Fader med Bøn om evig at maatte forblive Mø (1840). Desuden har han benyttet den med en lille, fin Forskjel til Figuren af Juno, tronende ved Jupiters Side, idet Amor kommer til dem med Rosen og beder, om den maa være Blomsternes Dronning. Der findes mellem alle disse Figurers Stillinger nogle smaa uvæsenlige Afvigelser, og vi tvivle ikke om, at man ved en Maaling vilde finde flere Afvigelser mellem deres Linjer og Vinkler: Ligheden beror jo ikke paa mekanisk Kopiering, men paa en indre Reminiscens. Men nogen virkelig Forskjel i Karakter og Situation er der ikke udtrykt i Henseende til Stillingen. Der har altsaa her hos Thorvaldsen udviklet sig hvad man, kunde kalde en elegant plastisk Formel for siddende Relieffigurer, en Formel, som han — vistnok uden selv at gjøre sig det rigtig bevidst — havde i sin Erindring, som lettede ham Kompositionen og bidrog i dens stilfulde Holdning, men i samme Grad svækkede Indtrykket af Fremstillingen. Intet Under, at man — som en kunştforstandig Mand en Gang træffende udtrykte det — kan savne hos Thorvaldsen det, som Franskmændene kalde Vimprévu, naar det, der melder sig hos ham som en Paris eller en Achilles, i Virkeligheđen er en Formel, en plastisk Talemaade. Hin Linjekombination, der kommer mest ensformig frem i de ovenfor omtalte Figurer, kan følges i større Omfang i Thorvaldsens Kunst, saaledes at den, uden væsenlige Forandringer, ved en Forskydning i en eller anden Retning varieres noget stærkere i Udtrykket. Man gjenfinder den i den stemningsfulde Skikkelse af den slumrende Dødsgenius paa Relieffet til Potockis Monument; dér er den mere udtrukket og betegner opløst Hvile. Mere energisk 0g sammensluttet forekommer den i Figuren af Herakles, som modtager Udødelighedens Drik af Hebe (Medaillonen paa Kristiansborg); atter med Udtrykket af en bredere Magelighed i Flodguden paa Alexandertoget, atter noget mere oprejst i den lyraspillende Apollon paa „Musernes Dans“ o.s.v. Saa kan man atter følge, hvorledes den gaar over i andre Linjemotiver, dog saaledes, at Stillingen af Benene: det forreste skraat fremadstrakt, det bageste med mere løftet, i en spids Vinkel bøjet Knæ, unægtelig gjenfindes meget