184 Thorvaldsen. stereotypt i en Mængde af hans siddende Figurer, baade Relieffer og Statuer. Man mærker saavel heri som i den hele „Formel“ den ømmeste Omsorg for at udfolde Figuren paa den mest harmoniske Maade paa Planet, for at undgaa Alt, hvad der kunde støde Øjet. Thorvaldsen var maaske baade som Kunstner og som Menneske altfor bange for at støde, for at ytre sig paastaaelig eller djærvt. Parallele Linjer og rette Vinkler kunne i Virkeligheden virke ret heldig og udtryksfuldt i en Komposition; men Thorvaldsen finder dem for haarde og søger finere, mere inddelte Vinkler og blødere Overgange. Thorvaldsens yngre Samtidige, den bekjendte franske Billedhugger David (d'Angers), anklagede ham for, at han underordnede den udtryksfulde Bevægelse under Linjernes Harmoni, at Anordningen af Linjerne laa ham meget mere paa Hjærte end selve Udtrykket. David tilstaar „ganske aabenhjærtig“, at man uheldigvis finder altfor meget Udenadlært i Thorvaldsens Kunst. „Hvad Linjekombinationen angaar — tilføjer han —, kan jeg ikke tilbageholde den Bemærkning, at den Trang til at lade det Ene opveje det Andet, som uophørlig sysselsatte ham, og som jeg gjenfinder i alle hans Værker, har ført ham for vidt. Man maa uden Tvivl ofre Noget for Kompositionens Ligevægts Skyld; man maa — for at bruge et vulgært Udtryk, som jeg beder om Undskyldning for — forstaa at stoppe Hullerne; men det er ogsaa af Vigtighed, at man ikke for denne Afvejelses Skyld slukker sin Dristigheds Ild og afkjøler Virkningen af sin Frembringelse“ 1): Der staar i Davids Kritik af Thorvaldsen — der forøvrigt ikke træder hans høje Kunstner-Rang for nær — en Del Ting, som ikke ere holdbare; men de ovenanførte Ytringer indeholde den skarpeste og alvorligste Iagttagelse over Thorvaldsen, som vi nogensinde have sét fremsat. At det forholder sig fuldkommen rigtig med den, det have vi ved vor Betragtning af Achilles-Figuren leveret Beviset for, et nøjagtigere Bevis, end David maaske selv vilde have været i Stand til at føre. ') Se Davids (d'Angers) Brev af 19de April 1844, kort efter Thorvaldsens Død, til Charles Blanc, oprindelig trykt i 7'Almanach du mois, optrykt som Bilag til Plons Thorvaldsen.