Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligevægten i Figuren. 189
paa en anden Maade maa man dog kalde Marmoret hans egentlige
Stof, fordi han i de allerfleste Tilfælde, især i hele sin tidligere
Periode, tænkte sig Marmoret som det Stof, hvori hans Værker til
sidst skulde fremtræde. Marmoret er ret egentlig det monumentale
Materiale; det egner sig for en bred og stor Behandling; det kan
vel brydes, men det lader sig ikke bøje eller. omforme. I Følge
det Hensyn, som disse tunge Stoffer kræve til deres Masse, indlod
Thorvaldsen sig aldrig med kunstige eller paa Spidsen stillede
Balance-Problemer, han yndede ikke den plastiske Linedands.
Bronze-Tekniken, der opfordrer til en dristigere Gymnastik, fik aldrig nogen
Indflydelse paa hans Stil; han har f. Ex. aldrig moret sig med at
gjøre Bronze-Statuetter.
Hans Statuer have gjennemgaaende et vist solidt, fastbygget,
arkitektonisk Præg, hvori Masserne ere klart og stort anlagte i
Forhold til hinanden; Intet smaahakket og svagt. Men han benytter
ved Kompositionen- af sine Statuer i ikke ringe Mon den Slags
Uđdenværker som Klippestykker, Træstammer, Attributer o.s. vV;
som tjene til at give Marmormassen Soliditet: selve hans Figurer
ere i det Hele lette af Bygning og Holdning. Hin Utilbøjelighed til
at gjøre liggende Statuer, som vi tidligere have betragtet fra et
andet Synspunkt, forklarer sig ganske simpelt af hans overvejende
Interesse for Ligevægten og dens ethiske Betydning: den liggende
Stilling vilde jo have unddraget ham det Væsentlige i Opgaven.
Helst gjorde han sine Statuer staaende, og saare Faa have været
hans Lige i Gjennemførelsen af den staaende Stillings indre
Sammenhæng.
Det er den aldeles fuldendte Ligevægts-Rythmik, der giver
Statuer som Adonis, Merkur, Hebe o. s. v. deres højeste Dejlighed,
en ligesom guddommelig Salvelse. Hvad man saa kan sige om
den noget tørre, næsten karrig knappe Form i hans Gratie-Gruppe
fra 1819, fortjener den i hvert Fald i denne Henseende den højeste
Berømmelse. Saa fast og saa let! Saa helt og sammensluttet set!
Det er den rene Lovsang til Ære for Kvindelegemets Rythmik,
givet i en Treklang, en Treenighed, om man maa sige saa. Det er `
tre Kvinder og alligevel den samme Kvinde, set fra forskjellige
Sider i en mild Modsætning i Stillingen. Det er den rene plastiske
Arkitektur, i hvilken Udtrykket af Subjektivitet endnu ligger i en
blid Slummer som Barnet i Vuggen. Er det virkelig en
Frembringelse af det 19de Aarhundrede, af en Periode, da den moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0207.html