Eftervirkning af fransk Kunst. 195 lief1). Naar man har kaldt Thorvaldsen „Basrelieffets Patriark, el. desl., fortjener han det ved de mange fortrinlige og betydelige Ting, som han udførte i Relief, og som gjenopvakte Opmærksomheden for denne Kunstform; men det bør ikke forstaas saaledes, at han egenlig skulde have indført nogen ny Reliefstil eller saaledes, at det var ham, der gjenindførte den antike. Er der i Thorvaldsens Figurstil ellers noget Fransk? — Samınenlign hin siddende Stilling, som vi ovenfor analyserede, i Achilles paa Relieffet af Priamos og Achilles og de tilsvarende, med det, som ellers nærmest ligner den, af hvad man kän finde frem af antik og modern Kunst. Der er f, Ex. den tronende Zeus paa Parthenonsfrisen: det er omtrent den samme Stilling, de samme Linjer; men der er dog langt mere Energi, Alvor, Myndighed i Holdningen. Der er den siddende Dionysos paa Frisen fra Lysikrates-Monumentet; den strækker sig mere løj og magelig og ligner for saa vidt mere hine Thorvaldsenske Figurer; men der synes alligevel at være en Ild, en Flinkhed, en Bevægelighed gjemt i den til andre Lejligheder, som der ikke er i disse. De staa midt imellem de antike og en saadan Figur som Girardons Apollo, der opvartes af Nymferne, i hans og Regnauldins store Gruppe: /es bains d'Apollon i Versailleshaven. Værdigheden og Majestæten i denne apolliniserede Ludvig den fjortende bestaar sandt at sige mest i paa fyrstelig Vis at være fuldkommen fortrolig med den Situation at lade sig opvarte og i en vis landsfaderlig Bevaagenhed mod de smukke Piger, -som besørge Opvartningen. Enhver vil vise Thorvaldsens Achilles den Retfærdighed at indrømme, at den som Karakteristik af en Helt og ved den ægte menneskelige Følelse i Hovedets Udtryk staar uendelig højere. Men i Stillingens Linjer og den Stemning, de udtrykke, ligner den dog nok saa meget den franske Figur med dens matte Værdighed som de græske. Hermed skal ikke netop være paastaaet, at Overensstemmelsen skyldes en, om end kun middelbar og ubevidst, kunstnerisk Skole-Tradition. Visse Forestillinger om højere menneskelig Værdighed 1) At Akademiet i Kjøbenhavn i Thorvaldsens Ungdom forøvrigt ikke havde faste Principer i denne Sag, kan man se af de to Relieffer, for hvilke han vandt Guldmedaillerne, og som ere ganske malerisk anlagte. Baade før og samtidig udførtes af de akademiske Lærere selv eller under deres Vejledning Relieffer, som ere langt mere antike i Stilen (Frederik V.s Monument i Roskilde, Frihedsstøtten). 13*