202 Haabet. Thorvaldsen. netop det, der betegner hine arkitektonisk-dekorative Figurer som henhørende til den ældste Statueform i Verden, den i hvilken Midtplanet endnu ligger ganske ret, og i hvilken der ikke udtrykkes nogen Vending, Drejning eller Bøjning til Siden — hvilket jo ikke gjælder om de kæmpende Figurer i Gavlgrupperne fra Ægina. Thorvaldsen har opfattet denne Ejendommelighed ved de gammelgræske Figurer i samme Aand, hvori Pausanias opfatter Dædalos’s Gudebilleder, naar han til Trods for — eller maaske snarere: paa Grund af — deres primitive Udseende saa en vis guddommelig Værdighed i dem*). Det var ikke hans Sag viden- skabelig at gjøre sig klart, hvorpaa det Ejendommelige ved den ældste Statueform beroede; i det, som i Virkeligheden betegner noget Negativt, en Mangel paa Evne til at udtrykke det Subjektive i Figuren, har han set noget Positivt og Subjektivt, en inden fra kommende Villie. Det er ejendommeligt for Thorvaldsen blandt alle moderne Kunstnere, at han var den første, hvis Interesse ret blev vakt for hin ældste, for Subjektivitet aldeles blottede Kunst; ') Pausanias II, 4, 5.