Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Middelmaadighed og Selvklogstab, hvori Haandværkerne iNorge, uag-
tet Nationenss umiskjendelige Anlæg til mechaniske Kunster, besiude sig,
vil enhver indsee. Her var derfor intet-Stykke at see, som man jo
med sand Fornøielse kunde betragte. Dersom vi havde en lignende
Indretning i Christiania, saa vilde vist snart Byens Damer blive fri-
tagne for den besværlige Nødvendighed, at forskrive deres Sko fra Lon-
don, Paris, Stockholm eller Kjøbenhavn (thi at en stikkelig Fod krym-
per sig for at indæskes i en Christiania Træsko, kan man ei fortænke
den i, hvor npatriotiskt det Modsatte end monne lade), ei at tale om
de andre Fuskerier, hvormed man maa tage til Takke k).
Ved denne bergenske Udstilling blev ethvert Arbeide tilbageviist,
om hvilket Mesteren ei kunde bevise, at han selv havde forfærdiget det.
En Skomager havde forfærdiget et Par smukke Sko, som man fandt
saa udmærkede, at man tvivlede om de ikke vare Franfkt eller Engelstt
Arbeide. Mesteren svarede, at han om et Par Dage kunde levere
Mage til dem. —·— Ja men disse kunde jo ogsaa være bestilte fra Ud-
landet! —Jh! svarede Mesteren, J kunne jo forlange dem as vilkaar-
lige Dimensioner,s saa store, at det er klart, at ikke saadanne kunne
være sendte fra Udlandet. ——Dette fandt man antageligt, og der for-
langtes en Sko af tre Qnarteers Længde. Skomageren leverede efter
nogle Dages Forløb en saadan Kjæmpesko, som endog vilde have været
for stor til den bekjendte Kjæmpe Bernhard Gilli, men var ligesaa
smukt gjort, som de forhen indleveredez og Commiteen blev tilfreds-
stillet.
Paa alle Karter forestilles Hardanger- og Filefjeld som en høi
Fjeldrhg, der adskiller Agershuus Stift fra Bergens Stift og saavel
mod Vest som mod Øst sænker sig ned til lavere Egne. Denne Fore-
stilling er urigtig. Hele Bergens Stift er en eneste Fjeldmasse Hj,
«) Som f. Er. at man ikke kan faa skaaret en Jernstrue med ordentlige
Gænger, da jeg neppe troer der er en eneste Smed, som eier et Engelskt
Skrneblik. Jeg siger, jeg tror; Smedelanget tilgive mig, om jeg feiler;
jeg har rigtignok mange Erfaringer for mig, men muligt er det, at jeg
ei har truffet den Eneste rette.
") At det egentlig i det Hele maa, som anført, ansees som en saa at sige
eneste Fjeldmasse, deraf kommer det, at det dyrkelige Jordsmon her er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
