Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Bemærkninger og Iagttagelser paa en Reise fra Christiania til Bergen og tilbage i Sommeren 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
der mod Vest lidt efter lidt sænker sig fra omtrent 5000 Fod til 1000
eller 1500 Fods Høide, og derpaa ved Norges vestlige Khster.5brat
styrter sig ned i Havet. Man kunde forestille sig Bergens Stift at
være fremkommet paa følgende Maade: Et stærkt Tryk sra Vesten
har drevet en blod Masse foran sig indad mod Norges Kyster, og
derved opdynget den til en Høide af over 5000 Fod-. Efterat Tryk-
ket er ophørt, har den blode Masse efterhaanden sunket tilbage imod
Udkanterne, og derved faaet adskillige store Revner (Sørfjorden, Hard-
angerfjorden o. s. v.) og nærmest Sokanten adstilt sig i mindre Brol-
ker, den nærværende Skjærgaard. Uden disse Revner eller Fjorder
vilde den største Deel af Bergens Stist være en aldeles ubeboelig
Steenmassez thi kuns langs med Fjordene boe de tyndt adspredte Ind-
byggerei Fjeldklofter under de lodrette Fjeldvægge, hidlokkede af Søen,
som er deres vigtigste Næringskilde. Naar man betragter Stiftet i
Sammenhæng, saa kan man f. Er. ikke sige, at man er nede af Har-
danger-Fjeldet, naar man er kommen til Ullensvangz man er blot
nedstegen i en af dets Revner. Thi sætter man over den Vc Mil
brede Sørfjord, saa har det vestlige Fjeld Folgefonden atter omtrent
samme Høide, som det østlige. Ved Samlenfjord ere vel Fjeldvæg-
gene mindre lodrette, men Fjeldet selv er dog endnu for høit til at
kunne beboes undtagen langs Fjordene. Det samme er for det meste
Tilfældet med Øerne langs Vestkystem Jeg bilder mig aldeles ikke
ind, at Bergens Stift virkelig er blevet til paa denne Maade (det
maa Geologerne bedst sorstaae), men det forekommer mig, som om
denne Forestillings-Maade giver Phantasien et let fatteligt Billede af
det vestlige Norges Dannelse. Med faa Ord: hele Bergens Stift
og den største Deel af Christianssands Stift er Fjeldet, det hele
nordlige Europas Dige og stærke Formur.
Den 3die August sagde jeg mine Bergenste Venner Farvel, og
saare ubetydeligt i Forhold til det hele Areal, hvilket med mere læres af
de interessante »Oekonomiske Efterretninger om Bergens Stift«, som da-
værende General-Toldforvalter, siden Toldinspector t Bergen, salig Ju-
stitsraad Nlcolai Christian Lass en har meddeelt i Maanedsskriftet Dansk
· Museum for Marie 1782 Side 247—90. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
