Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Reise til Nischni Novgorod. — Slette Veie. — Uveir. — Strid med en gammel adelig Dame i Sudogda. — Murom. — Landsbyen Doskino. — Logis hos en Pope. — Nischni Novgorod. — Det store aarlige Marked. — Besøg i en Moschée. — Handel med Madame Lebours. — Udlændiger ville med Flid ikke tale Russiskt correct. — Knäs Dabyan. — Savn af Beqvemmeligheder i Hotellerne. — Selskab hos Gouverneuren, General Bachmetieff. — Fløitespilleren Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12·3
en Sæbekugle med flere Smaating. Jeg vilde ogsaa kjøbe en siin
Kam, men sagde paa Tydsk til Erman: »Jch weiß nicht wie das ver-
dammte Ding heißt auf Russisch«. Han erindrede det heller ikke, og
Madamen lod os plage os længe med at forsøge paa Russistt at gjøre
os forstaaelige. Endelig udbrød hun med et comiskt Smiil: »Lassen
uns lieber Deutsch sprechen!« Ei! raabte vi, taler De ogsaa Tydsk?
og De har havt Morskab af at lade os plage os saa længe med Rus-
sisk! »Ja, eller om De heller tale Fransk-, sagde hunz »jeg hørte De
vidste ei hvad en Kam heder paa Russiskz den kaldes »gkeben«. —
»Nun warten Sie«, udbrød Erman, »bis Sie in einem Lande kom-
men, wo Sie nichts von der Sprache verstehen, dann wird man Sie
zur Strafe ebenso plagen«. Hun fortalte os derpaa, at hun var født
i Frankrig, opdragen i et Justitut i Metz, hvor hun havde lært Tydsk,
var gift i Moscwa og hedte Madame Lebours, at hun ei talte fuld-
kommen Russisk og ei heller Vilde lære det mere end høist nødvendigt.
Flere i Rusland bosatte Udlaendinger bruge den samme Politik, hvortil
jeg senere lærte Grunden( J Ekatharienburg traf jeg Hr. A. T.
Knpffer, daværende Professor ved Universitetet i Kazrim med hvem jeg
nogle Aar tilforn var kommen i Brevvexling Da jeg yttrede
min Forundring over, at han, som allerede i flere Aar havde været
ansat ved et Rnssiskt Universitet, ikke endnu havde meer Færdighed i
det Russiske Sprog, svarede han mig som Madame Lebours, at han af
gode Grunde ikke vilde lære mere end nødvendigt for at gjøre sig for-
staaelig for den simple Mand. »Thi«, sagde han, »kommer jeg ind
til vort Universitets Cantsler, Excellentsen N. N., saa sinder jeg ham
liggende paa en Sopha i Slaabrok og valer og med en Hue paa
Hovedet, røgende paa en lang Tobakspibe, hvis Hoved hviler paa
Gulvet. Taler jeg ham til paa Russisk, reiser han sig ikke op, men
affærdiger mig kort. Taler jeg ham derimod til paa Fransk, staaer
han op og hilser mig artigt og tiltaler mig høfligt«. Den fornemme
Russer haraltsaa Begreb om, at i andre Lande behandles en dannet
Mand, om han end ikke hører til Aristokratiet, med Høflighed, og vil
ikke, at Udlændingen skal tænke, at den Russiske Adel er uden Opdra-
gelse og Hnmanitet.
De fleste Asiatiske Handelsmænd ventedes først et Par Uger senere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
