Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Reise til Nischni Novgorod. — Slette Veie. — Uveir. — Strid med en gammel adelig Dame i Sudogda. — Murom. — Landsbyen Doskino. — Logis hos en Pope. — Nischni Novgorod. — Det store aarlige Marked. — Besøg i en Moschée. — Handel med Madame Lebours. — Udlændiger ville med Flid ikke tale Russiskt correct. — Knäs Dabyan. — Savn af Beqvemmeligheder i Hotellerne. — Selskab hos Gouverneuren, General Bachmetieff. — Fløitespilleren Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
saa at den interessanteste Samling undgik os. Det fortjener at be-
mærkes, at det halvcultiverte Rusland saaledes ved sin Handel er et
Mellemled til at bringe nogen Europæisk Cultur ind imellem alle disse
vilde Horder, som her aarlig strømme sammen, og see Bylivet i en
stor Stad, Franske Comoedier opførte paa Russisk, Liniedandsere, Be-
ridere, og Akrobater. En smuk Mademoiselle Chiarini viste sig i en
Beridertrup ved dette Marked, maaskee en yngre Søster af den der
tilsorn havde viist sig i flere af Europas Hovedstæder.
Det er utroligt, hvilken uhyre Mængde af Varer fra alle Ver-
dens Hjørner her sammenslæbes til dette Marked. Jeg vil blot som
Modsætninger anføre følgende: Boder med Pariser Modesager, andre
med Skindvarer fra hele Sibirien, samt Bøsselhuder og Hestehuder
fra sydlige Stepperz Boder med physiske og chemiske Apparater ved
Siden af andre med Niirnberger Legetøi; Boder med Chinesiske Varer
fra Kiachta, med Gnlvtepper, Silkeslaabrokker og guldbroderede Huerl
og andre vævede Sager fra Persienz med allehaande Armeniske Ar-
tikler, ved Siden af andre med Talg og Sæbe fra alle Ruslands
Sletterz ei at tale om Boder med Helgenbilleder m. m.
Vi logerede i det saakaldte ,,græske Hotel«. Den første Gang,
vi traadte ind ad Porten, stødte vi paa en Herre, som tiltalede os
meget hofligt paa Franskz sagde, at da han logerede i samme Hotel
og saae, at vi vare Fremmede, vilde han tilbyde os sine hona ofijojaz
det skulde være ham en Fornøielse, om han kunde være os til nogen
Tjeneste. Det var Knäs (Fyrst) Dadyan. Den følgende Dag meldte
Knasen sig hos os, for at gjøre os en Visit. Jeg sad i den inderste
Stue beskæftiget med Arbeide, var ei paaklædt, og da jeg kun havde
liden Færdighed i det Franske Sprog, lukkede jeg min Dør, og lod
mine unge Ledsagere modtage ham. Han erklærede, at han elskede
Fremmede, vilde gjerne gjøre os al den Fornøielse han kunde, og til-
bød at kjøre os paa Markedet i sin Vogn. Senere ud paa Formid-
dagen, da jeg havde udført nogle Observationer i Haven, kom der
Bud fra Knäsen med Foresporgsel, om vi nu vare færdige? Jeg
skyndte mig op for at klæde mig paa, og vi gik ind til ham for at
gjøre Contravisite. Den første Dag havde vi faaet en Jndbydelse fra
en Apotheker Evenius, Fader til den før omtalte Dr. Evenins, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
