Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska paa Barken Dóbroje Namérenïe. — Afsked fra Lavinsky og Muravieffs Familie. — Blinde Passagerer paa Barken. — Jøden Schmerka. — Gustavs Charakteristik. — Nedfart over Fossene Pochmelie, Pianoi, Buyk og Padun. — Assessor Komlevsky i Keschemy. — Deputation med Foræringer fra Bønderne i Tschadobetz. — Strænge Jødiske Afholdenheds-Regler. — Gustavs Forelæsninger af Walter Scots Ivanhoe. — Ankomst til Jeniseisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
kjendt med to Personer af mit Reiseselskab, som stode mig nærmest.
Min Jøde skrev sit Navn i min Dagbog med Russiske Bogstaver:
Schmerka Girschovitsch Marmstov. Girfchovitfch betyder Hirsch’s
Søn, da Rusferne ei have Consonanten H, men istedetfor dennei
fremmede Ord enten bruge Bogstavet G, eller et andet Bogstav, der
nærmest udtales som det Tydske Ch, det Græske Chi, eller det Spanske
Xz saaledes udtalte og skrev de mit Navn Gansteen. Hans Jødiste
Fornavn var Simeon, som Rusferne forandre til Schmerka, og Til-
lægsnavnet er formodentlig efter den By eller Flække, hvor han var
født. Han var en Rabbiner og Jødeslagter, da kuns en saadan, som
forstaaer at iagttage alle de behørige Regler, tør udføre dette Arbeide.
Ethvert Dyr, i hvis indre Bygning der findes den mindste Uregel-
mæssighed, ansees som ureent og forkastes. Han reiste derfor et Par
Gange aarlig omkring i Omegnen og slagtede for Jøderne, som paa
alle andre Tider maatte undvære Kjødfpiser. Slagtningen skeer med
en lang tveægget skarp, velpoleret»Kniv, som han viste mig, men som
jeg ei maatte berøre uden paa Skaftet. Han boede i Krasnojarsk,
omtrent 26 Norske Miil søndenfor Jeniseisk, og var reist til Jrkutzk
for at klage over Byfogden Richter, som tre Gange havde kastet ham
i Fængsel, for at udpresse Penge af ham, og desuden forholdt ham
Penge og Varer, som vare ham frastjaalne. S. var nemlig kjørt fra
Krasnojarsk til et nærliggende Marked for at sælge et Qvantum Talg
af 400 Rublers Værdie. J en Skov var han bleven overfaldet og
plyndretz Røverne vare blevne opdagede, og Varerne dem fratagne,
men Byfogden vilde ei udlevere dem, uagtet han havde faaet Ordre
fra Generalgouverneuren. Dette er den almindelige Praxis af disse
Herrer, at naar Tyvene opdages, kan Eiermanden takke Gud, naar
han faaer det Halve tilbage, det Øvrige gaaer i Byfogdens Lomme.
Den foregaaende Vinter havde vi seet, at denne Byfoged i Krasno-
jarsk eiede to elegante Steenhufe. Da deres Gage kun er 400 Rubler
Papir (omtrent100 Spd.), og deres Contoir- og Hestehold koster
mere, saa maa de bedrage, for at leve. Efter et Par Aar blive de
afsatte, og en anden kommer i deres Sted, der nødes til at begynde,
hvor den Forrige flap. R. havde det almindelige Rygte, at være en
stor Spidsbube, og S. sagde, »al min Ulykke har jeg ham at takke-«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
