Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska paa Barken Dóbroje Namérenïe. — Afsked fra Lavinsky og Muravieffs Familie. — Blinde Passagerer paa Barken. — Jøden Schmerka. — Gustavs Charakteristik. — Nedfart over Fossene Pochmelie, Pianoi, Buyk og Padun. — Assessor Komlevsky i Keschemy. — Deputation med Foræringer fra Bønderne i Tschadobetz. — Strænge Jødiske Afholdenheds-Regler. — Gustavs Forelæsninger af Walter Scots Ivanhoe. — Ankomst til Jeniseisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Jmedens han var i Jrkutzk havde han faaet Brev fra sin Kone, hvori
hun fortalte, at hun, maaskee efter Byfogdens Foranstaltning, var
bleven overfaldet, udplyndret og hun og Datteren næsten skamslaaede.
Han sagde ofte, at han ei kunde sove, thi hans Sind var saa sorg-
fuldtz han sov 2 Timer hver Nat og et Par Timer om Dagen.
Gustav Ros enlund var, som forhen fortalt, født Livegn, og
havde paa en Baronesse Wrangels Gods nær Reval, i flere Aar tjent
hendes sygelige Søn som Opvarter og Forelæser, og havde senere med
ham gjort en Reise gjennem Polen og endeel af Tydskland. Derved
havde han erhvervet sig en Slags Dannelse og Sprogkundstaber.
Han talede, foruden Esthnisk, Russisk som en Judfodt, temmelig correct »
Tydsk og forstod Polsk, hvilket efter hans Forklaring neppe adskiller
sig synderlig mere fra det Russiske end Dansk fra Svensk. Han
havde et godt Hoved, megen Phantasie, og en stor Deel Muttervitz,
saa at de Russiske Bonder paa enhver Station, hvor Heste bleve stif-
tede, sædvanlig udbrode i en Skoggerlatter over hans Indfald. Der-
til havde han et godt Hjerte, men var, som alle Livegne i Alminde-
lighed, den letsindigste og ligegyldigste Fugl af Verden. Den Livegne
har nemlig ingen Personlighed; han veed, at hans Eier maa for sin
egen Fordeels Skyld sørge for hans Liv og Ophold, som for et an-
det Arbeidsdyrs. Han lever derfor alene for Øieblikketz det værste,
der kan træffe ham, er en Dragt Prygl, som han ryster af sig. Eie-
ren kan besale ham at gifte sig, naar og med hvem han (Eieren) fin-
der for godt, og kan sælge hans Børn, som man sælger et Fol efter
en Hoppe. Da Keiser Alerander ophævede Livegenskabet i Esthland,
blev G. fri, og havde Lyst til at see mere af Verden. Vi traf ham
i Petersburg som Bud for den protestantiske Biskop, og engagerede
ham som Tolk og Betjent paa Reisen. Det hændte et Par Gange
i Jrkutzk, at jeg sendte ham ud om Morgenen, for at vexle en Sed-
del paa 50 Rubler, og at jeg ventede forgjeves indtil Kl. 3——4
Eftermiddag paa hans Tilbagekomst, uden at faae min Middagsmad.
Jeg maatte da gaae til Muravieff, som sendte et Par Politibetjente
efter ham paa et Spillehnus, hvor man traf ham spillende Billard
eller Kort om Penge. Naar de kom slæbende med ham, holdt M. en
skarp Straffeprædiken for ham, og truede ham med, at jeg vilde jage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
