Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
maaden, Derpaa begyndtes en Samtale paa Fransk. Nu fandt man
for godt at føre os sire Fremmede ud, for siden at indbringe os til
en særskilt Audience. Da de Russiske Herrer vare afstedigede, førtes vi «
ind; de bekjendte Dore aabnedes igjen, hun skreed ind, modtaget af
vores ærbødigste Kompliment, og nærmede sig de to Engelske Herrer i
de røde Uniformer. Her blev talt Fransk, Englænderne forstode hende
ilde, og talede maadeligt Fransk. Hun spurgte iblandt andet, om de
havde været i hendes Fødebye Berlin og seet hendes Fader og Brødre,
hvilket de bejaede. Hun gjorde Tegn til at række Haanden til den
første, men da han af Betuttelse ei vovede at tage imod den, saa«
neiede hun og Englænderens Ansigt viste nogen Forlegenhed og An-
sigtsfarven nærmede sig nogle Grader mere til Uniformens end før.
Hun nærmede sig derpaa til mig, og tiltalte mig strax paa Tydsk,
hvilket klang meget behageligt i mine Øren. Det var heraf klart, at
Keiseren i Mellemtiden havde sorberedet hende paa Audientsen, og gi-
vet hende tilkjende, hvem vi vare, og hvad Materie hun til Enhver
kunde bringe paa Bane, og i hvad Sprog. Hun talte om den lange
Reise, om den lange Fraværelse fra Fædrelandet, spurgte hvilke Ste-
der vi havde besøgt, og som Dame naturligviis om jeg var gift og
havde Børn? — Kone og 6 Børn Deres Majestæt. ——Hun yttrede
derpaa, at det maatte være tungt at forlade Kone og Børn for at be-
give sig paa en saa lang og besværlig Reise, hvor Ulykkestilfælde let
kunde indtræffe, og ængsteligt for den tilbageblivende Familiez hvortil
jeg svarede, at Videnskabsdyrkeren, naar han omfatter sin Videnskab
med«Varme, maatte offre Tid og Kræfter for samme, og gjøre mangt
et tungt Offer, hvoraf dette var et af de haardere. Efterat have
talt et Par Ord med Due, neiede hun og begav sig ind i sit Gemak.
Hun var meget tynd og siin, jeg vil ei sige magerz thi hendes Lem-
mer vare rundladnez men det forekom mig, at Afstanden imellem Bryst
og Ryg ikke kunde være ret mange Tømmer. Ansigtet noget. blegt,
Haaret lysebruunt, Øinene blaae. Hendes Tale og Stemme var me-
get godmodig ligesom hendes·Blik. Hendes noget ustadige Stilling
vidnede om Nervesvaghed og gav hende Udseende af at være lidt æng-
stelig og forlegen, hvilket neppe var Tilfældet Min stille Tanke
sagde spøgender »Det er første Gang at et kronet Hoved har zittret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
