Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iis
380
for mig«. Imidlertid gjorde denne nervesvage Anspendelse og Udse- ·
ende af qvindelig Blyhed hende meget.·elskværdigere i mine Øine,— end
om hun havde været alt for·skjæk. , Om jeg mindes ret havde hun en
lyseblaae Kjole as Atlas, som var stærkt nedskaaren paa Skuldrene og
Ryggen, og meget korte Halværmer," saa at Skuldrene, som vare hvide
og runde, kom til Skue. Dertil havde hun-lange hvide Handsker, en
Floers Turban med store hvide vaiende Fjedre.
Ved hver af Gemakkernes Døre·stode et Par ubevægelige men-
neskelige Skabninger, indsvøbte i et mørkt Gevandt eller Shavl, hvilke
«jeg»efter deres guulbrune Ansigtsfarve at dømme, formodede at· være
Hinduer, og som-, naar «en Person nærmede sig Døren, mechanisk slog
begge Fløidøre op, og ligesaa tause lukkede dem efter ham. Vi gik
ud, yderst tilfredse med vor Audienee, der var gaaet saa let af, som
neppe i«noget Land i Europa en Audienee hos noget Regentparz led-
sagedes lige til Karethen af Lakeier og Schweitfere, og bleve hjalpne
i Vognen. Dette Keiser-Par forekom mig at være et meget elskvær-
digt Par; de leve et lykkeligt Familieliv, glade og tilfredse i hveran-
dre, og i høieste Grad sædelig. Derved har Hovedstaden siden Niko-
lais Thronbeftigelse faaet en heel forandret Tone. Alt hvad Fornemt
er, især Alle, som have Adgang til Hoffet, maae i det mindste stræbe
at have Udseende af Sædelighed, om de end ei iVirkeligheden kunde
holde sig denne Fordring efterrettelige.— J Alexanders Tid skal det
have forholdt sig omvendt. Efter Audientsen havde vi en behagelig
Middag hos Ministeren Palmstierna, som, da han saae mig i min
selvgjorte Uniform udraabte: »Nu har jeg aldrig før seet Professoren
saa gild«! Min sorte Dragt, hvormed jeg to Aar tilforn kom til Pe-
tersbnrg, var nemlig i den lange Tid og. henved en Snees Tusind
Versters Kjørsel bleven temmelig luvslidt.
Saa længe Keiser Alerander levede, fortaltes der, beskjæftigede
Nikolai sig alene med Militairets Øvelserz man hørte ham aldrig yt-
tre sig over Statssager, og man troede almindeligt, at han ingen In-
teresse havde for andet, end Støvlettevæsenet og Uniformer, ja tviv-
lede om hans aandelige Gaver. Men efter Broderens Død sammen-
kaldte han Statsraaderne, og udtalte sig for dem med saadan Fynd
og Kyndighed over Statens Stilling, og med saadan Bestemthed og
. sscFyr Ek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
