Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
76
den forrige. Endelig, hvorfor er den
Klausul »i hendes Livstid« tilføiet?
Fordi der kunde ingen Tvivl være om
Lovligheden efter hendes Død at ægte
en anden, som hverken var hendes Be-
slægtede eller Nærpaarorende, endskjøndt
der kunde blive Spørgsmaal om, enten
det var lovligt at ægte en Hustrues
Søster eller ikke.
Det er paastaaet, at Ægteskab med
en Hustrues Søster er sorbndet i Ang-
logi med det 16de Vers, og at derfor et
andet Forbnd var imodvendigt. Jeg
svarer forst, atder i Virkeligheden ingen
Lighed er mellem de to Skriftstederz thi
ved at ægte en Broders Hustru, blottes
Broderens Blnsel, hvorimod ved at ægte
en Hustrues Søster-, er det ikke en
Søster-O men ikkun en ved Ægteskab
beslægtet Qvindes Blusel, der blottes.
Desuden, hvis Intet skulde forsbvdes,
som tilforn var bleven forlnidt ved Atla-
logi, hvorfor forbydes Ægteskab med eu
Moder, da Ægteskab med eu Fader alle-
rede var bleven erklærer ulovlig? eller
hvorfor Ægteskab med en Moders Søster,
da Ægteskab med enFaders Søster var
bleven forbuth
Om saadan Slutning tillades, saa
følger deraf, at meer end Halvparten
as Lovene, der omhandler Blodstam er
unodvendige. Tilstdst, naar man tager i
Betragtning, at Forebhggelseu af Sund
indrommes som en Hovedgrund sor den
os foreliggeude Lov, er det klart, at om
Hensigten havde været at fordvmme Fleer-
koueri, maatte Grunde af et meget stær-
kere Slags kunne blevet paaberaabte fra
Beskaffenheden af deu oprindelige Ind-
stiftelse, saaledes som det skete i Paabv-
delsen af Sabbaten.
Et tredie Skriftsted, som er anført,
5 Moseb. 17, l7«, er saa langt fra at
ordomme Fleerkoneri, hverken for en
Konge eller for nogen anden, atdet deri-
Milton om Polygami.
mod udtrykkelig tillader det, og blot
paalcegger de samme Indskrænkninger for
dette Forhold, som for Forogelseu af
af Heste, og Saunneudhngen af Skatte,
hvilket kau sees af det 16de, l7dc og
18de Vers.
Undtagen de tre anførte Skriftsteder,
som er uanvendelige, forekommer ikke
et Spor af Fotbud mod lFleerkoneri
gjennem den hele Lov, end ikke i nogen
af Propheterne, der paa eengang var
Lovens strænge Fortolkere, og de sæd-
vanlige Dadlere af Folkets Laster. Den
eneste Skygge af en Undtagelse siudes
i et Skriststed iMalachias,deu sidste af
Propheterne, hvilket Nogle ansee som
afgjørende imod Fleerkoneri. Det vilde
i Sandhed været en altfor sildig Lovbe-
stenuuelse, efter det babhloniske Fangen-
skab for første Gang at forbyde det,
som burde have været forbndt for mange
Aarhundreder tilbage. Thi, hvis deti
Virkeligheden havde været eu Synd,
hvorledes kunde det have undgaaet saa
mange af hans Forgængeres, Propheter-
nes, Dadel? Ii kan sikkert slutte,» at
om Fleerkoneri ikke er forbudt i Loven
saa er det heller ikke forbudt her, thi
Malachias var ikke Stiftereu af en ny
Lov.
Lad os dog see hvorledes Ordene selv
ere oversatte af Junius, 2, 15. Nonne
unum etkecjtk quamvis requuj spjrjtus
jpsj essenlz qujd autem unum? (Malach.
2, 15.) Detvilde i Sandhed være over-
ilet og ufornuftigt, om vi, paa Grnud af
saa dunkelt et Skriftsted, som har været
villet og dreiet paa af forskjellige For-
tolkere i saadan en Afvexling af Menin-
ger, skulde danne en Slutning om en
- saa vigtig Gjenstand, og paatviiige Andre
den som en Troesartikel.
Men lad Betydningen as Ordene
nonne unum etkecit være hvilkensomhelst,
hvad bevise de? Skal vi, for at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
