Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikkedukken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
232
glaces» pranget overskriften paa et skilt; og bak
disken, hvor der altid stod en frisk blomster*
buket paa hvert hjørne, pranget isdronningen
indenfor sine sifoner og karafler med rød og
grøn limonade og stabler av iskjæks. Det var en
majestætisk, høi og yppig brunette med graa*
sprængt haar, funklende stenkulsøine, ørnenæse
og en pragtfuld sort knebelsbart.
Jeg hadde aldrig handlet i hendes bod, men
en dag, jeg kom forbi, ropte hun mig an. Jeg
hadde været oppe paa den store boulevard, og
der hadde jeg kjøpt nogen buketter alpeviol paa
et gatehjørne. Det var dem hun bad om at faa
se paa. Og da hun syntes saa godt om alpe*
violerne, og da jeg likte hendes kjække fjæs,
saa gav jeg hende en buket. Men morgenen
efter, da jeg sat utenfor kafeen og ventet paa
min frokost, steg isdronningen ut av sin bod,
kom bort og overrakte mig en yndig lyserød
rose. Jeg takket og stak den i beltet, og saa
satte hun sig ned hos mig ved bordet og spurte,
hvor jeg var fra, og hvad jeg bestilte i Paris, og
om jeg var gift og om jeg var alene, og dit og
dat. Det gik storartet at snakke med hende —
forstod jeg ikke, hvad hun sa, saa slog hun ut
med hænderne og 10, og manglet jeg gloser,
gjorde jeg det samme, og saa lo vi begge. Og
siden satte jeg mig hver morgen ved det øverste
bord, like op til hendes disk, og saa snakket vi
sammen.
En morgen jeg sat slik, kom der en kjærre forbi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
