Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikkedukken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
233
med de nydeligste ferskener — saa dunkindede
og lysegrønne med fint bronsefarvede sider. Jeg
stak like over gaten for at kjøpe nogen. Og saa
var der en som sa saa muntert og blidt «bonjour
mademoiselle».
Jeg snudde mig, og saa var det Leons mor
fra den aftenen. Hun hadde gutten ved haanden,
og Leon var like grinet nu til morgens, som
han hadde været den kvelden. Men madame
var like net og nydelig som hun stod der bar*
hodet i en morgenkjole av lyserød sirs, og hun
smilte like fornøiet og blidt, og hendes haand*
bevægelser var like runde og myke, som hun stod
og slap de blanke rødbrune løk, der knistret
sagte og tørt, ned i sit bærenet.
Vi blev staaende litt og snakke der paa for*
tauget, mens Leon halte i sin mor og gnaalte
paa at hun skulde kjøpe ferskener til ham. Saa
bød jeg naturligvis baade gutten og hans mamma
av min pose, og hun takket med sit søte smil,
og Leon takket ogsaa — paa opfordring.
Stakkar, han var ikke rigtig bra om dagen,
sa hans mor undskyldende. Ellers var han saa
snil altid.
Jeg forsikret, at jeg var viss paa, Leon var
en snil liten gut ja. Ja jeg la dristig paa svøm
i det fremmede idiom og henvendte mig til Leon
i anden person ental. «Du er nok en rigtig,
rigtig snil liten gut du — n’est cc pas, Leon?»
Nu skulde han jo efter min beregning selv*
følgelig svart som en pen gut: «oui, mademoiselle».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
