Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Min følgesvend er en løjerlig fyr. Ude i den
store verden, der kalder man slige folk for store
aander; her kalder de dem tullinger eller tomsinger.
Riippel er slig en tulling. Forresten kalder de
ham Rime-Rüppel, fordi han ikke kan sige ti ord
uden at rime. Det er en pudsig vane. Han
fortalte mig undervejs hele sin livshistorie paa rim.
Rimene haltede jo dygtig! men hvem maa ikke
snuble paa slig en ujevn skogsti? Jeg vil nu prøve,
-om jeg kan indprente mig hans fortælling.
„Som søn af en ringer blev jeg født en dag",
begynder han, „det staar opskrevet i kirkebogen i
Holdenslag. Jeg trak i rebet, og klokken klang,
•og jeg selv, jeg sang. — Siden forlod jeg kirken
og drog afsted, og saa kom jeg i lære hos en smed.
Blæsebælgen, den havde magten, og hammeren
fulgte med i takten, og ambolten klang, og gnisterne
sprang, og det føjed sig sammen til rim og sang,
mens jeg hamrede jernet dagen lang. Men mesteren
likte ikke dette væsen, han skjændte og rynkede
tidt paa næsen. For hvor gode rim jeg end kunde
låve, saa var det jo jernvarer, han vilde have, og
saa varte det jo ikke længe desværre, før smeden
jog rimsmeden af sin lære. — Saa drev jeg da om
i skog og myr som et andet hjælpeløst dyr, spiste
ikke andet end rødder og bær og blev let som en
fjær, men glad og lystig med hjorten jeg sprang
og stemte i med, naar fuglene sang. Men mit
sø-skendbarn, forstmesteren, tænkte nu vel, at i skogen
kunde jeg sulte ihjel; han mente, jeg kunde gjøre
nytte, om jeg blev skytte. — Men fra den dag, jeg
fik bøssen i næven, kunde dyrene holde et syndigt
leven. Jeg skjød baade efter hjort og hind, men
skuddet traf i vejr og vind; saa satte jeg efter dem
over sten og rødder paa versefødder. Men da stod
•dyret stille, saa, om jeg vilde, kunde jeg ha sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
