Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - IX. Efter Tiuren om Vinteren med Riflen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
yderste Grene; rystende sig i Aftenvinden strør
de ogsaa disse over Sneen nedenunder sig, for
manende ligesom sine Naboer til dog nu, i denne
strenge Tid, at bevare det samme Alvor.
Vinteren er kommen. De sølverklare Elve,
som for faa Uger siden snart larmende styrtede
ned gjennem de trange Slug, snart smaanynnende
rislede inde i det tætte Krat, snart stilfærdig bug
tede sig frem over Dalens Bund, har hyllet sig
ind i sit rimede Isskrud. Fossen synes ikke om
denne trange Dragt, det hører Du paa dens uaf
brudte Brummen under Kaaben; stundom løsner
den Baandene og løfter paa Hætten for at se sig
om og puste frit, men skjælvende af Kulde fryser
den atter Dækket om sig og tåger paa sig nok
et Plag.
Vinteren er kommen. De kjendte Veie ser
Du ikke mer ; thi Sneen dækker dem sammen
med det øvrige Jordsmon, og kun den vigende
Aabning mellem Skovens Stammer siger Dig, hvor
de laa. De store Myrer, de lange Vande og
Tjærn, som Du saa ofte maatte langveis omkring,
ere nu dine velkomne Gjenveie. Over Elve og
Bække har Vinteren bygget Broer for Dig snart
hist, snart her; er Føret godt, og Du faar Skierne
paa Benene, har Du overalt Dit Adgangskort
med Dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
