Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Orfuglen - I. Karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
prise. Allerede nu begynder Hanekyllingen at
blive en liden Kjende »grovere i Maalet«. Ud
voxede til en Rypes Størrelse have Kyllingerne sin
fulde Lokketone. Denne lade de høre, naar de
nogen Tid have været skilte fra Moderen. Den er
nu en skjælvende Fløitelyd, der hæves i Midten,
og, lidt efter lidt med Nasalpræg, trækkes noget
ud i Slutningen. Denne Lyd gjentages hurtig 3
å 4, undertiden 5 Gange; sidste Gang er den no
get høiere, ligesom utaalmodig. Opholdet mellem
hver saaledes samlet Lok kan være forskjelligt ; i
Regelen hører man dog en Række saadanne om
trent lige nær paa hinanden. Naar Kyllinger af
begge Kjøn paa dette Tidspunkt af sin Udvik
ling lokke samtidig, hører man tydelig Forskjellen
mellem Han og Hun ved den dybere Tone hos
Hannen. Sædvanlig lokke Kyllingerne paa denne
Maade August Maaned ud.
Eftersom Ungfuglene i September blive ud
voxede, føie de mer og mer en kaglende Lyd til
i Enden af den enkelte Lok, indtil denne i sidste
Halvdel af September ganske slaar over i en
snøvlende Kaglen, noget lig Moderens, for Hane
kyllingens Vedkommende dog baade dybere og
mer lukket. Ogsaa Hunkyllingens Kaglelyg skil
ler sig i denne Henseende væsentlig fra den voxne
Hønes mere aabne Snøvlelyd. Fra Slutningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
