Note: This work was first published in 1968, less than 70 years ago. Jan Myrdal died in 2020, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilaga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjære Ven!–––Saa nödig jeg vil saa maa jeg dog sige
Dig, at jeg intet godt venter mig af Din nye Roman, intet
godt for vort Venskab, intet for vore fælles Ideer. Jeg
frygter, at Du mod Din Vilje kommer at tjene vore Fjender
eller da i hvert Fald mine. Det Slag, Du vil före mod de
svenske Joder, vil ramme mig og enhver Jöde, hvad enten
han er troende eller ikke. Deri bestyrke Dine mærkelige Ord
mig, disse nemlig, at ”Joderne ere Fremmede”. Stöcker vilde
omfavne Dig for denne Sætning, alle de kristne præster ville
tage Dig till Naade som en af Hjorden. Maa jeg spörge, i
hvormange Led kjender Du Dine Forfædre; hvis Din
Bedstefader var fransk eller arabisk eller kinesisk, er Du da
ikke svensk? Hvis i det Hele denne dumme
Nationalitetshovmod har noget paa sig, saa maa den vel bero paa
det Sprog som tales.
Men Georg og jeg bilde os ind at tale og skrive ligesaa
godt Dansk som de indfödte. Ere vi Fremmede her? Hvor
höre vi daa hj emme?
Du klager med rette over den Forulempelse, Dine
Smaapiger ere udsatte for. Det er just en saadan, som enhver
lille jödisk Dreng og Pige lider under Aar igjennem, og
som ogsaa mine to Smaapiger skulle lære at kjende. Du
taler om det Had, Du selv krymper Dig under; det er just
et saadant som enhver Jöde, der ikke vil krybe til Korset,
moder hver Dag i sit Liv og som er des uovervindeligere
som det overvejende suger Næring af det rent Ydre. Om
min Næse er lang eller kort, er maaske noget som mine
Medborgere burde lade ganske uomtalt. Det vedrörer
hverken Politik eller Literatur.
Du mener, jeg ikke er Jöde. Du tager fejl. Jeg er
simpelthen tvungen til at være det, enten jeg vil eller ej, og
allermest af min egen Stolthed, som byder mig ikke at
forlade dem, der angribes. Der skrives aldrig nogensinde
en Artikel mod min Broder eller mig, i hvilken ikke
Jödehadet figurerer.
Jeg haaber till Jahveh, at Din Bog maa være en Fri Aand
som Din værdig. Jeg kan næsten ikke tro det modsatte. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
