Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVEM VI ER. 41
«Jeg vilde heller hun skulde dø end leve hele sit liv
blind,» tænkte mor, og saa udover himlen og fjeldene som
laa og lyste i midnatsolens røde glans. Tænk at hendes
lille pige skulde leve og aldrig faa glæde sig over al naturens
herlighed og skjønhed.
Og hun slog op i den gamle lille slidte konfirmations-
bogen sin og læste:
«Jeg er kommen, at I skulle have /Zv og overflod,»
dette stod lige efter der hvor Jesus netop havde helbredet en
blind mand.
Det for som en lysstraale af haab gjennem mors bedrøvede
hjerte, og en glædesstraale oplyste hendes øie som var saa
træt af graad.
Liv og overflod!
Nei, saadanne deilige velsignede ord. Det blev pludselig
saa lyst, det spired op med tusinde svage haab.
Kunde det være muligt at Gud vilde give /endes lille
pige ogsaa liv og overflod, friske øine igjen?
Ja, mor vidste og trodde at det var muligt, for Gud er
igaar og idag den samme kjærlige fader, der baade kan og
vil hjælpe sine børn, og hører hver bøn der opstiger til ham
fra et angstfuldt hjerte.
Og hendes hjerte begyndte igjen at banke af en glæde
og et haab, som hun ikke selv kunde begribe hvor kom
fra. Det*var som et nyt liv var vakt i hende. ved
disse deilige ordene i den gamle konfirmationsbogen: Liv og
overflod.
Men hun skulde blive endnu haardere prøvet. I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
