18 mark er for nærværende en af de lykkeligste monarkiske stater i Europa, at man bør ikke fornærme en regjering, der gjør så uendelig meget for det almindelige bedste, som vor gjør for nærværende, og jeg ønsker derfor, at man ikke må forveksle (?); hvad jég har sagt om adelen i almindelighed, med adelen i Danmark eller, som man sä gjerne vil, adelen med regjeringen. Det er muligt, at i mine forrige breve er kommet et par hårde udtryk; jeg erindrer selv et, som jeg ønskede udeladt, men når man reiser med adelsmænd, hvoraf den ene er en holstensk greve, og selv føler sig, som jeg gjør, så kommer der lidt lune ind imellem. Iblandt disse udtryk er dette, som forekommer, tror jeg, i et af mine breve fra Mainz: „Hvor den fri og stolte franske borger vil drukne sin egen og Tysklands adel.“ — Jeg føler dette er hårdt og ønsker, det kunde forandres til: „sine egne og Tysklands leiede soldater.“ Men for himlens skyld dette bliver fuldkommen imellem os, saa uskyldig dette er, saa véd du, hvor let sådanne anekdoter løber fra den ene til den anden, om man end bad dem aldrig så meget tie, — den bedste måde at få folk til at tie, er ikke at sige dem noget. Hav den godhed at sige mig, hvad man ellers dømmer i det tænkende publikum om mine breve, hvad man ønsker tilsat eller udeladt; om det er værdt at fortsætte dem eller ikke. Du skal have tak, om du vil gjennemse dem nøje, som kommer til dig, rette de feil, som kan indsnige sig i sproget, og om du vil tilligemed min evig kjære velynder Ove Malling udstrege, hvad der synes eder begge upassende eller lidt for frit. Der er en ædel middelvei imellem frihed og tøilesløshed; den vilde jeg gjerne gå, i hånd med sandheden; men den er vanskelig. At mine breve koster mig flid og vågne nætter, kan du tro. Hils på det forbindtligste til Suħms, Colbjørnsen, Thaarup og Nyrup og Bluhme. Kys din kone og det lille tilvoksende fra din evig hengivne broder F, Sneedorff Glem ikke Kierulf. Sig mig og, hvormeget et ark af mine skrevne breve udgjør på tryk eller, hvormange ark de, der ere