Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
har iverksat. At de i meget kan forandres, forbedres, udvide s
derom er ingen tvivl; det var og bestandig min hensigt, ifald
de havde fundet bifald, at udgive dem samlede med forbedringer,
når jeg kom tilbage. At de ikke behager etatsråd Rothe, er intet
under; hvad der skal behage ham, må være gjort af ham selv.
Jeg ønsker kun, og derom forsikrer både dit sidste og dine
forrige breve mig, at mine breve må finde nogle få oplyste
læseres bifald, og at de, inden de trykkes, absolut ingen fil må
passere uden den kloge vens, og at jeg kan overbevise en del
af publikum, at en professor med 400 Rbdl. i gage ikke reiser
for blot at more sig. Nei, min bedste ven, jeg reiser med tre
unge (jeg vilde ønske at være enten lidt yngre eller lidt ældre)
adelsmænd; fortæl alle dem, som misunder mig min lykke dette,
bed dem nøie at eftertænke, hvad glæde det er at reise med
3 Mennesker, med 3 unge Mennesker og med 3 unge
Mennesker, som er adelsmænd, — at var jeg ikke professor i
historie og statistik og var igjennemtrængt af den absolute
mødvendighed af at samle kundskaber pä en sådan reise til mit
embedes bedre førelse, så måtte F— roet ud paa dette hav;
men nu er den halve tid gäet, og jeg häber, den anden halve
tid går vel og. Der samles erfarenhed og kundskaber, og disse
er for herlige ting til, at de ikke skulle kjøbes med nogen
modgang. Når vi engang sees, som Gud véd, jeg ofte nok længes
efter, så skal vi tale nærmere herom.
Det bliver indtil videre ganske imellem os; så meget vil jeg
blot sige dig, at den lille holstenske adelsmand og jeg har i
tvende måneder ikke talt et ord til hinanden; høster jeg intet
guld af denne reise, så høster jeg idetmindste uvenner, og dette
er dobbelt tungt på en reise, hvor man finder bestandig nye
mennesker, skaffer sig bekjendtere, men aldrig venner i ordets
egentligste og fine forstand. Jeg må imidlertid igjentage, hvad
jeg før har sagt dig, at von der Lühe og Flindt er gode
mennesker. Det er meer end en måned siden, jeg skrev Malling og
arveprinsen til. Jeg slog tydelig i brevet til Prinsen på, at
jeg ønskede og savnede penge, fordi jeg levede her i Paris på
min egen bekostning, dog var det ingen formelig ansøgning: i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon May 25 16:37:20 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sneedorffs/0030.html