25 brevet til Malling derimod sagde jeg det rent ud. Det undrer mig, at ingen af dem har talt til dig derom, da de dog vist efter min regning mä have havt mine breve, da du talte med dem. Jeg anseer dette med sand bedrøvelse for et afslag. Jeg kommer her i alle klubber, aristokratiske, demokratiske, i Lyceo, holder journaler, kjøber et og andet skrift, skal spise, bo, klædes — og pengene går. O, hvad er vi i denne verden uden penge; og uden venner? Man må være uden begge for at sætte pris på dem. y Du er gäet i kaution for det ene hundrede rigsdaler hos Kierulf, jeg erkjender det med broderlig taknemlighed, vær forsikret om, du skal ikke lide [tab], uden om jeg døde, og i det tilfælde véd jeg, dit ædle hjerte vilde glædes ved at have tient mig med dit eget tab. Prinsen er nu mit eneste håb, og jeg tilstår, jeg er meget urolig, indtil jeg får positiv svar. Siden Bernstorff har tilladt dig at skrive med depecherne, så kunde du nok med et par ord sä snart som mulig lade mig vide, hvad du erfarer om denne sag. Et brev til Bernstorff må være lidt pynteligt og lidt politisk ret som jeg får mod til at skrive til denne herlige mand. Af frygt for at glemme det til slutningen beder jeg dig at hilse Fumar [?], at jeg har fået hans brev til Besguin, og at jeg holder meget af håm, fordi han låner mig bøger, som er vanskeligt overalt i verden, hvor Peter Frederik Suhm ikke er. Nu skriver jeg Suhms brev, og når jeg er færdig med det, så håber jeg, at jeg har endnu tid tilovers til dig. Imens jeg sad og skrev Sum til, kom von der Lühe ind til mig med et brev fra hans fader, som var meget venskabeligt og meget fornøiede mig. Jeg håber, at når Pram snart vilde rykke mine breve fra Paris ind, så skulde man finde, at jeg i henseende til den franske revolution ikke tænker så demokratisk, som mäske vedkommende tror. Men det forsikrer jeg dig, så kjært det er mig, at have tænkendes dom for mig, så er ubestemte domme, Rothiske f. eks., mig meget ligegyldige; det eneste i disse domme, som bekymrer mig, er: jeg vilde ikke have anseelse af at være en oprører, eller en, som skrev for at vinde pøbelens bifald; det tror jeg og heller ingen uden en nar kan