Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den store Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
des. Og J havde faaet Noget at høre derom inf-
ten, hvis ikke det Satans Spektaskel var kommet
paa. Selv Qvinderne vare tappre. .So·ldaternes
Koner opfordrede selv deres Mænd til at vandre i
Feldten; der var dem, der fulgte med . dem,
der toge deres Mands Vaaben op, naar disse faldt-
og kjæmpede i deres Sted. Og jeg husker endnu
en Qvinde, som — da en Coureer fra Valpladsen
foer gjennem Byen, hvor hun boede — styrtede ud
imod ham og raabte: »Ak, siig mig, hvorledes er
det gaaet?" —- »Desværre,« — svarede han ·—
,,Eders Søn er bleven skudtl« — »Hvem har sei- »-
ret?« —- raabte hun igjen. — »Vi har banket
Russernel« . .
»Gud skee Lovl– —- Og først nu fandt Mode-
ren Taarer til at begraede sin Søn med. Er det
ikke smukt, Børn? Ersdet ikke smukt? . . . Det er,
annamme mig, saa smukt, at jeg selv kan-græde
derover. Slige Qvinder fortjente Tapperhedsme-
daillen. Men de havde ogsaa Ære af deres Søn-
ner, disse sinske Qvinder. De forlangte ikke bedre
end at drage ud mod Fienden, og da de sik Lov
dertil, skjød og sloges de, saa det var en Lyst at
see paa. Og da de paa deres Anfarers Befaling
maatte strække Vaaben, græd de i brændende Harme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
