Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den store Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 67.·"
og sondertraadte deres Geoærer. Ja, saaledes var
Folket, som disse Overbefalingsmænd havde at be-
stille med. Jeg taler ikke om Alle. Gud bevare
mig fra en saadan Uretfærdighed! Adlercreutz, San-
d-els; Døbeln, Vegesach og Flere — det er Navne,
som skrrlle mindes, saalænge der er Ære i svenske
Krigere. Men — — naa, ligemeget nu! De ligge
i deres Grave, disse Andre, som vare Skampletter
for deres Nation og deres Land. De ere optraadte
for en høiere Domstoll
Min Broder Arthur og jeg gik i Krigen med
brændende Længsel Vi deelte de samme Farer, den
« samme Kost, ofte den samme Salt. Vi stode ved
det samme Regiment. »Brodrene Herkules« kaldte
man os, og Fjenden holdt ikke af at see os i Ge-
ledderne.’ Men det var os en·Glæde· atkaempe
mod ham ved hinandens Side. Og saaledes sloges
vi hele Krigen igjennem.
Da Freden kom —- den Fred, som jeg vilde ud-
ose alt mit Blod for at kunne tilbagekalde — da
vilde jeg ikke blive iFinland mere. Godsog Guld-
Alt hvad jeg eiede paa Jorden, forlod jeg heller
end at blive russisk Undersaat. Og jeg troede, at
min Broder tænkte og vilde som jeg. Jeg kunde
ikke tænke mig Andet. For vilde jeg have troet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
